Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
ha at si paa ensidigheten hos ham, saa indgyder han agtelse ved sin
vidtskuende aand og sin varme tro paa retfærdighet og paa oplysningens
magt.
Hans maal er selvregjering for folket. Men det er ham klart, at for
at ta styret i egen haand maa folket ha lært bedre end det hittil har
været tilfælde. Dreier kræver klart gjennemført en opdragelse efter de
principper som kan utledes av en eksakt videnskabelig erkjendelse om
naturen og livet. Den reform i oplysning som det blev tale om, vil ikke la
sig gjennemføre med én gang. Det maa varig og alsidig hjælp til for at
fremme det som Dreier kalder »samlivskunst«. Han tegner op et billede
av en fælles opdragelse i større avdelinger bestemt efter alder og kjøn.
Kvinderne maa gjøres fri, deres liv og gjerning maa bli mere konform
med fornuftige sociale grundsætninger. I Fremtidens Folkeopdragelse gir
D. en flængende kritik av de konventionelle metoder for opdragelsen.
Overalt øiner han virkningen av at falske principper har faat raademagt
over samfundslivet. En særlig stor skade er voldt ved at konkurransen
er blit ophøiet til drivfjær for menneskelig virksomhet. »Vi kjender en
anden, nemlig interessen for selve virksomheten, glæden ved arbeidet«1.
De idealer som foresvæver ham, har han skildret i et skrift om
fremtidens samfund — Folkenes Fremtid kalder han det. Uten skaansel
an-griper han her alt det som staar hindrende i veien for en tilnærming
mellem de ulike samfundslag og folkegrupper, og med idealistens varme
tro paa fremskridtet peker han paa det som synes love at følelsen av
enhet mellem menneskene skal vokse. Han taler om den historiske
inddeling av menneskene i »folk« og viser, hvor meget uholdbart det er i de
enheter man konstruerer for at faa frem illusionen om et folks »mission«,
om et fælleseie i dets historie. Han ironiserer over den løierlige grille
at ofre sit liv for politiske luner som gaar ut paa at bevare fædrelandet
ubeskaaret. Det er bare vilkaarlig magt som reiser de politiske
grænse-skjel mellem menneskene; holder man sig til de naturlige forhold, saa er
overgangene mellem de forskjellige grupper av mennesker like
haand-gripelig som de er mellem de forskjellige livsformer inden biologien. D.
peker paa det mægtige foreningsmiddel som foreligger i den voksende
samfærdsel mellem de forskjellige folk, og forutsier bl. a. i denne
forbindelse — altsaa i et skrift fra 1848 — en luftskibsfart. Han spaar ogsaa
at de »urimelige hindringer for samfærdselen, f. eks. tolden, indføds- og
borgerretsbestemmelserne, skal faa deres bekomst«2. I ordlag som minder
1 Fremtidens Folkeopdragelse s. 38.
2 L. c. s. 38, 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
