Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i. filosofien i norden. IoI
om Treschow, utvikler Dreier de grunder som taler for at fore
næringsdriften over i nye spor; han polemiserer mot en individualistisk handelsret
med dens begunstigelse av privatkapitalen, og vil at samfundet selv ved
passende indretninger (offentlige varehuser, kreditforeninger osv.) skal
holde tilsyn med reguleringen av vareomsætningen.
Det maa ske en omvæltning med statsidéen. D. forutser hvordan en
saadan kan komme. Det sker naar individene i samfundet vet at gjøre
sine krav gjældende paa helt anden maate end hittil; som bedste metode
for at hitføre avgjørende bedring skildrer han et utviklet
repræsentations-system og et gjennemført kommunalstyre med forbindelse mellem
kommunerne og de større samfundsgrupper. — En egenhet hos Dreier, som
foruten medicin, statsøkonomi og filosofi ogsaa ivrig studerte sprog, er den,
at han indfletter et sprogfilosofisk kapitel i sin samfundslære. Hans
sproghistoriske ideal er en tilnærming mellem de forskjellige talemaal, under
det at disse skiller sig av med al den dødvegt som endnu holdes oppe av
nationale skingrunder.
Interessant hos denne socialistiske tænker er den vegt han lægger
paa individualiteten — et minde om hvilket land han med sin livshistorie
horer til. Han har sterkt oie for, hvor vigtig det er at individet faar
gunstige vilkaar til at utfolde sig frit. »Enhver forøgelse av det ene
menneskes værdi, enhver fremmelse av dets udvikling er en forøgelse af hele
livets værdi, ogsaa for alle andre.«
Med Hans Brøchner, født 1820, død som prof. i filosofi i
Kjøbenhavn 1875, §l’r fremstillingen av den danske filosofis historie igjen over i
det akademiske spor. Br. er en av dem som for livet bar merke av at
ha lært dialektisk tænkning av Hegel. Hans utvikling som radikal teolog
forte til at han avgjort sluttet sig til skolens venstre linje. Med Strauss
og Feuerbach kom han dermed i religionsfilosofien til et motsat standpunkt
av Hegels. Hans strid med den kristne teologi er paa dansk grund et
supplement til den kamp mot kirken som var blit fort av Søren
Kierkegaard, en mand som Br. stod i et visst personlig forhold til, saa forskjellig
som han var fra K. i opfatningen av sin opgave som tænker. Brøchner
tok op en selvstændig gjerning i sit hjemland ved sine indlæg for fri
tænkning. Sit mest personlige livsverk har han gjort paa det omraade.
I Danmark utspandt sig i 60-aarene en heftig strid om forholdet mellem
tro og viden. I denne tok Br. del med et eget arbeide: Om Tro og
Viden, 1868; han forkaster enhver dualistisk skjelning mellem de to
begreper og vender sig med kritik baade mot Martensen og mot Søren
Kierkegaard og R. Nielsen. De synsmaater han selv hylder, har han
fremsat i et religionsfilosofisk skrift fra aar 1869, Om det Religiøse i dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
