Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
1870 med en dissertation over det antikke viljesbegrep, blev i 1876 docent,
og virket fra 1883 som prof. i filosofi i Kjøbenhavn, indtil han gik av
i 1915. Den tyske filosofi maa i 70-aarene siges at ha hat en lavstand.
Med rigtig instinkt om hvor lærdom var at hente søkte Høffding for sin
utdannelse til Paris. Det var i hin tid i Frankrike og England man fandt
tænkere av dimensioner. I Paris studerte H. Comtes positivisme og var
sysselsat med Mill og Spencer. Det har git hans tænkning en avgjort
dragning til det empiriske og rettet hans opmerksomhet hen mot et
omraade som i en kommende tid særlig skulde opta ham, nemlig grænsen
mellem naturerkjendelse og aandsvidenskap. Det skulde snart vise sig paa
Høffdings forfatterskap hvor meget han hadde tilegnet sig fra fransk-engelsk
hold. Som tillæg til den noget intellektualistiske opfatning av problemene
hos associations- og evolutionsfilosoferne kom senere hos Høffding
betoningen av hvad instinktet hadde at si1. Høffding har med sin interesse
for det ubevisste underlag for sjælslivet et visst slegtskap med James.
Slik som han bygger fremstillingen av sjælelivet op systematisk, røber han
fremdeles virkningen av at han har gaat i skole hos Spinoza og Kant.
Høffding har selv, som det synes, arbeidet under en sterk følelse av at
ha en speciel pædagogisk opgave at løse som tænker. Med det samhøver
godt anlægget i hans produktion. Det er, naar man ser bort fra endel
historiske monografier, særlig lærebøker han har skrevet. Sit verk som
akademisk lærer i norden — og ogsaa utenfor den — grundla Høffding
med sin Psykologi i Omrids, som utkom i 1882, efter at han i aarevis
hadde arbeidet paa den. Boken er blit oversat til mange sprog og
foreligger paa dansk i 6 oplag. Den er blit almindelig læsning for
tankedan-nede mennesker i norden og har sikkert virket sit til at lede det
aandelige liv, ikke mindst det litterære, i frugtbart spor. Det er første gang at
det blir alvor av at overføre til norden den engelske psykologi med dens
metode: at drøfte enkelthetene i sjælslivet erfaringsmæssig. Den er blit
en merkepæl i den danske filosofis utvikling. Efter at dette verk er lagt
frem i dagen, er det blit forstaat i norden, at den som ikke har gaat i
erfaringens og for en væsentlig del den empiriske naturgransknings skole,
gjør bedst i at holde sin mening om menneskets sjælsliv for sig selv.
En videnskabelig fremstilling av sjælslivet i vore dager vil for en
række av punkter være bygget paa eksperimentelle undersøkelser.
Høffdings verk har her ikke noget selvstændig at by2. Likevel har det i flere
1 Se H.s avhandling Begrebet Villie i „Psyke" I, 1906.
2 Til gjengjæld kommer det historiske moment sterkt frem i H.s utredninger av
psykologiske problemer. I 1916 kom H.s Den store Humor. En psykologisk Studie. Et
grundstandpunkt eller om man vil et typisk sindelag i spørsmaalet: livsfilosofi blir her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
