Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - b. Kundskapsteoretisk og moralfilosofisk tænkning - c. Dansk retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 anathon aall.
H.-F. Kl.
de etiske dommer gjælde som almengyldige. Ifølge Høffding, hvis etiske
studier (i Etik og Etiske Undersøgelser) B. dvæler utførlig ved, blir den
etiske lov individets egen lov til sig selv, bestemt alene av individets fulde
tilfredsstillelse som sidste maal for dets handlinger. B. hævder derimot,
at den ideelle moral er git med de positive fordringer som samfundet har
ret til at føre op. Moralen vil ikke direkte skape lykke for hver enkelt,
men bare fastsætte visse vigtige grundbetingelser for at lykke kan bli
naadd. Samfundet gir disse grundbetingelser formen av bestemte
fordringer. De har hos B. sterk likhet med retskrav, og han hævder
polemisk overfor Goos (Alm. Retslære) at retten er en del av moralen. Det
blir derfor hos B. en noksaa sterk motsætning mellem frihet og moral, og
da han sætter friheten høiest, kan han tilsidst formulere sit grundsyn i det
paradoks 1. c. s. 190: Jo fuldkomnere samfund, des mindre moral, i det
fuldkomne samfund er moralen forsvunden.
Som alle moderne moralfilosofer søker B. naturlig at gi sin teoretiske
opfatning det nødvendige psykologiske grundlag. Overfor individualismen
hævder han, at mennesket vet at visse gjerninger kan samfundet med
rette kræve av samfundets individer, og at disse gjerninger har
almengyldige grunder for sig. B. sætter sig til maal at finde: Hvorfra stammer
denne bevissthet? Og hvorvidt er den gjældende? Om første spørsmaal
har B. mange gode ting at si, men har ikke greiet det andre. Og tilbake
blir det problem: Hvad kan moralteorien føre op som avgjørende
kriterium, naar det samfundet kræver, og det individet vil, staar i motstrid til
hverandre?
c. Dansk retsfilosofi.
I nær sammenhæng med moralvidenskapen staar retsfilosofien. Den
danske tradition er paa dette omraade blit vedlikeholdt, og litteraturen i
landet eier ikke faa bidrag til løsningen av de principielle spørsmaal som
knytter sig til begreper som ret, samfund og offentlig magtutøving. C.
Goos, f. 1835, er her repræsentert ved et par større arbeider. 1875 kom
fra ham Den danske strafferet, iste del, Indledning til den danske strafferet.
Goos fæster særlig opmerksomheten ved dansk ret. Det er frugtbart for
en almindelig undersøkelse av retsproblemene at spørsmaalet om det
principielle blir kontrollert paa det faktisk bestaaende. Han finder at straffens
begrep efter dansk ret maa bestemmes saaledes, at den rummer flere
formaal i haandhævelsen av lydighetspligten, gjengjældelse, avvergning av
ubestemte fremtidige retsbrudd. Goos kan ikke tilkjende praksis
retsdan-nende kraft; han konstaterer dog (1. c. s. 108, 179 fg.) at domstolene er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
