Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - c. Dansk retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien I norden.
187
med paa at skape ret, men kritiserer den avvikning fra nutidens
statsrets-grundsætninger som ligger skjult i dette. Skriftet byr bl. a. paa en
analyse av analogien som moment i retsteori og retspraksis. Det blir
paa-pekt hvorledes anvendelsen av retsgrundsætningene influeres av spørsmaal
om tid, om sted og subjekt. Her rører forfatteren ved emner som efter
sin art hører hjemme i den almindelige retsfilosofi Utførlig utvikler Goos
sine principielle synsmaater som retsteoretiker i sine Forelæsninger over
den almindelige retslære, 2 deler, 1889—91. Den almindelige del drøfter
retsidéen og grundsætningene for retsordenen; derpaa følger en
fremstilling av retten i de forskjellige forhold for samliv og samfund. Han
definerer retsidéen som idéen om en utvortes betrygget ordning av visse
menneskelige livsforhold, overensstemmende med den betydning det enkelte
forhold har som bestanddel av de tilstander denne sedelige, frie
frem-gangsvenlige linje begjærer. I anden del behandles retten i de borgerlige
samfundsforhold og i de politiske samfundsforhold; retsbrudd og
retshaand-hævelse; særlig gaar han utførlig ind paa den straffende retshaandhævelse.
Straffen maa (1. c. s. 622 fg.), for at svare til sin idé, føre til en
ubetinget, men bestemt lidelse paa grund av forbrydelsen. Idet tugt — med
rette — er føiet til det gamle princip om gjengjældelse, er et fremskridt
i den menneskelige retsbevissthet kommet til uttryk; her melder sig det
problem, om det er etisk berettiget at sætte tilregnelige personer i en
særstilling fordi retsformaalene skal haandhæves. Det faktisk avgjørende
er her retsordenens krav paa at hævdes med magt. Like overfor
vanskeligheter som reiser sig for nyere moralbevissthet, ved de ytterste problemer
om menneskelig evne og menneskelig skjæbne, indskrænker Goos sig til
at fastholde, at saadant som viljesfrihet, tilregnelighet, skyld o. 1. er etiske
postulater som det civiliserte retssamfund maa haandhæve av livsinteresse.
Paa samme omraade er det ogsaa blit offentliggjort studier av Viggo
Bentzon, prof. i civilret i Kjøbenhavn. I hans Almindelig retslære av 1904
søker han indledningsvis at utrede de videnskabelige retsproblemer i deres
forhold til filosofiske grundbegreper. At forfatteren har holdt sig godt å
jour med nyere filosofisk tænkning, kommer klart frem i en avhandling fra
1914: Skøn og regel. Han paapeker her sterkt den væsentlige rolle som
tilkommer skjønnet i ordningen av retsspørsmaal. I skriftet blir et vigtig
filosofisk emne inden retsvidenskapen drøftet under synsvinklen av
tendens-motsætningen mellem regelmæssighet kontra individualisme, en motsætning
som B. finder væsentlig motsvarer den som særlig Høffding i nyere tid
har behandlet under navnet kontinuitet — diskontinuitet.
Retsfilosofiske problemer er videre blit behandlet av Carl Torp, prof.
i strafferet i Kjøbenhavn; særlig blir at nævne hans skrift Den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
