Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - e. Filosofihistoriske arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
195
risk aabenbaring av den gamle kultur i Hellas. Særlig oplysende er
skildringen s. 286 ff. av det lærdomsliv, den almindelige videnskabelighet og
litterære virksomhet som danner bakgrunden for den græske, særlig den
sengræske filosofi. — Heibergs karakter som rank bannerfører under
ordskiftet i hans hjemland trær særlig klart frem i et par mindre arbeider han
har offentliggjort i Religionshistoriske smaaskrifter. I 1912 utkom (som
nr. 9 i rækken av disse smaaskrifter): Den hellige Porphyrius biskop av
Gaza, et tidsbillede fra hedenskabets sidste dage. Man faar av dette
tids-maleri et levende indtryk av de moralsk svake sider ved overgangstiden
mellem græsk dannelse og kirkelig væsen: En krass blanding av
gude-lighet og griskhet efter penger eller magt, en grænseløs overtro og
fanatisme, synlig i den offentlige og private færd hos de ledende kirkestyrere.
Gjennem det fine middel av en litterær aposiopese vækker dette skrift det
slumrende minde om en tidligere slegtsalder som hadde brukt andre
aandelige omgangsformer, men som nu var viet til undergang. Med fuld
personlig røst uttaler H. sit kritiske syn paa det religions- og filosofihistoriske
problem i det andre lille arbeide han har offentliggjort i samme samling
(nr. 3 i rækken): Religion og moral 1911. Titelen er forsaavidt mindre
træffende som det religionshistoriske stof omtrent udelukkende er laant fra
Grækenland (iøvrig under stadig jevnføring med de religiøse forestillinger
inden kristendommen). Heiberg viser sig her at være ikke bare kjender
av den klassiske verden og dens filosofihistorie, men ogsaa kritisk
religionsfilosof, selv om det maa siges at hans egenskaper som systematisk tænker
blir mindre synlig end egenskapen som en historiker med et utpræget
kritisk instinkt. Med skarpt blik øiner H. i religionen de historiske,
intellektuelle og livsvurderende momenter som er indeholdt i dens forskrifter
og symboler, mens det mere følelsesfulde eller mystiske element mindre
gjør sig gjældende i den kritiske værdsætning som forf. underlægger
begrepet religion. Han avviser a limine den paastand, at moralen historisk
skulde ha religionen som grundlag, og slaar fast at den moral som livet i
kulturverdenen den dag idag er bygget paa, faktisk for en væsentlig del
er grækernes verk. Det principielle spørsmaal søker H. at utrede idet
han bruker utviklingen hos grækerne som ledetraad, stadig under jevnføring
med den jødisk-kristne religionsbevægelse. Gangen i utviklingen, ligger i
retning av monoteisme. Hos jøderne skedde den ad de historiske
erfaringers vei, hos grækerne gjennem tænkning, idet deres aandelige førere
særlig utdypet det etiske i gudetroen. Spør man efter ophavet til religion
og kultur, saa kommer man til at stanse ved ret låve drifter, saa at si ved
natsiden i den menneskelige bevissthet. Følelsen av avhængighet, en
knugende fornemmelse av angst og en raadløs tilflugt til kloke mænd (medi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
