Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 2. Filosofen Treschow i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
225
i sin midte den personlige repræsentant for en navngjeten filosofi. Og
saa hadde man hans skrifter1.
Treschow var flere og seksti da han tok fat igjen i Norge, men han
følte sig endnu for ung til at skue tilbake paa sine »samlede verker«. Han
skrev fremdeles. Hovedemnerne i denne produktion i Norge i 20-aaret
fra 1813 til 1833, da han døde, hører avgjort ind under den praktiske
filosofi eller handler om religionen. Bak sig hadde han de værdifulde
arbeider fra Danmarkstiden: psykologien (Om den menneskelige natur i
almindelighed, især dens aandelige side); den banebrytende undersøkelse fra
1807 om begrepet individ (avh. i Videnskapsselsk.: Gives der noget
begreb eller nogen idee om enslige ting?); de tankefulde undersøkelser om
historiens filosofi (Elementer til historiens filosofi). Sin biosofiske lære
om utviklingen fra de laveste op til de høieste livsformer hadde han
allerede fremstillet i grundtræk; sit filosofiske helhetssyn hadde han ogsaa
gjort systematisk rede for i flere skrifter (særlig blir at nævne hans bok
Om filosofiens natur og dele). Av det som nu — i Norgesperioden —
kom til, er særlig nævneværdig et 3-binds verk: Lovgivningsprincipier
(1820 og følgende aar), utarbeidet av T. som medlem av lovkomitéen, et
skrift som vidner fordelagtig om sin forfatter som en selvstændig, human
og fremskridtsvenlig tænker. Treschows sidste arbeide, hans filosofiske
testamente: Om Gud, Idee- og Sandseverdenen, 1831—32, sammenfatter i
hovedsaken synsmaater han tidligere har utviklet. Et nyt indlæg i det norske
aandslivs historie betyr derimot hans skrifter om religiøse og teologiske
spørsmaal. Blandt dem har det første skrift rangen: Christendommens
aand eller den evangeliske lære, 1828. Den gamle oplysningsfilosof
utvikler her en liberal universalistisk tænkemaate, som førte ham op i en
kvass strid med tidens ortodokse romantikere, med Wexels og
Grundtvigianismen, om bibelen, om Kristi guddom og om djævelen.
Sammenstøtet har bl. a. git Wergeland tilføre til en satirisk hjerteutgydelse om
den skinbarlige djævel i en indsendt artikel til »Morgenbladet« nr. 31 for
1829, deri den unge student ikke kan holde tilbake en stille hyldest til
»den gamle høitberømte norske filosof, . . . der har tøvet saa længe før
han kom ut med sin hjertensmening«. Det er aaret før W. sendte ut sit
Skabelsen, Mennesket og Messias.
1 Hans statsretslige og handelsretslige synsmaater blev diskutert ved det norske
universitet. Hans evolutionslære og religionsfilosofi vandt en varm beundrer i Jonas Lie.
Om A. O. Vinje vites det at han i unge aar studerte filosofien hos Treschow, og vi
har Vinjes egne ord for at denne tænker hadde meget at si for hans utvikling i
frisindet retning. Se Vetle Vislie, A. O. Vinje, 1890 s. 38, 275 fg.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
