Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 2. Filosofen Treschow i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
anathon aall.
H.-F. Kl.
undervisningen ved universitetet i Kristiania; han har dem fra filosofen
Niels Treschow1.
Niels Treschow er blandt de mænd Wergeland helliget sit filosofiske
epos. Ogsaa Steffens, hvem W. kalder for Norges bortblæste laurblad,
er tat med blandt de berømte aandshøvdinger han regner op i
dedikationen. To norske filosofer, de ypperste repræsentanter for
utviklings-tanken og for de individualistiske idealer, er paa den maate blit utpekt
som de gode genier for digteren, da han ung og seierssæl skred til sin
aandelige gjerning for landet. Av disse hørte Treschow til de veiledere
Wergeland personlig møtte, da han som student kom til det norske
universitet. Høre ham fik han rigtignok ikke. Treschows saga som
akademisk lærer i Norge blev kort. I 1813 underviste han et aars tid i de
filosofiske discipliner, men saa blev han avbrutt, kom op i politisk
virksomhet; da foreningen med Sverige kom istand, blev han chef for
kirke-og skoledepartementet, senere, fra aar 1826 universitetets kansler. I 1823
—24 læste han, under en vakance, over moralfilosofien, hans sidste
fore-læsningskursus. Som filosofisk lærer har Treschow heroppe bare talt faa
ord; han hører for saavidt mere den danske historie til. I denne
undersøkelse om filosofien i norden har han derfor ogsaa faat plads i gruppen
av danske lærere. I det decennium han virket som professor i
Kjøbenhavn, blev de fleste av hans filosofiske hovedverker forfattet, og der var
det han kom til at samle en anselig flok interesserte tilhørere om sine
tankevækkende foredrag.
Dette vil dog ikke si at Norge skulde ha at gi historisk avkald paa
en av sine betydeligere sønner. Det skal mindes at Treschows debut
som lærer i filosofi skedde paa norsk grund; nemlig da han som rektor i
Kristiania om vinteren 1796—97 holdt sine forelæsninger i B. Ankers
boksal over Kants filosofi — et meget originalt og filosofihistorisk ikke
upaaagtet forsøk paa en kritik av datidens mest fremstaaende tænker.
Ogsaa i Kjøbenhavn holdt Treschow forbindelsen med sine landsmænd
levende; han lærte der bl. a. at kjende de norske digtere Wessel, Wibe
og J. N. Brun. Hans ry fulgte ham da han kom til sit moderland. Har
T. end i Kristianiaperioden efter 1813 ikke virket større gjennem mundtlig
foredrag, saa oplevde de norske dog den suggestive virkning av at ha
1 Særlig et træk peker hen paa at Wergelands tænkning ikke er romantik av den
Schelling-Steffens’ske type, men staar nær den identitetslære som Treschow utviklet i sin
metafysik. Det er den plads Wergeland gir aanden som det der alene løfter naturen
op til at faa del i evighetens væsen. En iagttagelse som allerede er gjort av Herluf
Møller i hans fængslende monografi om Henrik Wergeland 1915 s. 66 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
