Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 3. Det døde tidsrum. Schweigaards kritik over den spekulative filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
227
lingen om med en tilsvarende i Kjøbenhavn, overtok Sverdrup igjen at
undervise i de filosofiske discipliner, fra nu av som professor i filosofi,
til han tok farvel med universitetet i 1841.
De mange improvisationer med læreransættelsen staar i sterk motstrid
til den omhyggelige undersøkelse av kompetencen ved universitetene i
andre land, f. eks. i Sverige, Finland og Tyskland, og spaadde ilde for
filosofiens fremtid i landet. Men eftersom Sverdrup tok til at ældes, blev
man mere fremtænkt, og omkring 40-aarene traf man mere metodiske
forholdsregler for at ogsaa filosofien skulde faa sit nøje. Man kundgjorde i
1838 en lektorpost i filosofi som ledig ved universitetet. Den blev i 1840
— i godt samhøve med det maal man maalte aandslivet med i hin periode
av vor akademiske historie — besat med en student, teolog og — digter
J. S. Welhaven. Dermed hadde man kaldet en fin aand og en fortjent
personlighet til universitetet, der han underviste til 1868 († 1873). Det
eneste som ikke vil bli klart, er hvad visdom han hadde i filosofien1. Det
røber sig forsaavidt et rigtig instinkt hos de studerende i den motbør han
fik med det samme han tok ved stillingen2. Man gjorde snart mere for
faget. Straks Sverdrup gik av, hadde man omsut for at faa endnu en
lektorpost i filosofi ved siden av den for Welhaven. Enden paa saken
blev at man i 1845 ansatte den 29-aarige teologiske kandidat M. Monrad.
I 1846 blev Welhaven ordinær, i 1851 Monrad ekstraordinær professor i
filosofi. Da saa G. V. Lyng i 1858 blev universitetsstipendiat, var
undervisningen i filosofi mot slutningen av denne første periode — hvad
lærertallet angaar — blit saa fuldstændig som den overhodet til nogen tid
har været i Norge.
Altsaa rent ytre set kom apparatet efterhaanden til at funktionere
upaaklagelig. Men indholdet i den norske filosofi er saa skrint, at »det
døde tidsrum« er et navn som passer paa perioden helt tilendes. For
bare at peke paa én ting: Ser man bort fra den kjendsgjerning, at
Treschow holdt ved med at skrive her som i Danmark, saa gives det
paa norsk ikke et eneste skrift i filosofi3, like til
1 Hans ven A. M. Schweigaard hadde nok passet bedre for stillingen. Welhaven har
aldrig offentliggjort to linjer filosofi. Har den tvil som straks kom tilorde om hans
kald som filosof, gjort ham motløs? Har det virket med kanske, at hans nære ven
Schweigaard baade i brev til ham og i offentlige indlæg saa suverænt avfeiet al
spekulativ filosofi som tomt snak? Kundskaper til at gi noget vederlag for de dialektiske
systemer i filosofien eide Welhaven vel neppe.
2 „Granskeren" for det aar, nr. 23, taler meget haanende om utnævnelsen; se ogsaa
nr. 36 i samme tidsskrift, det næste halvaar. Kritikken gjør ikke indtryk av at være
helt rimelig.
3 De smaa kompendier (propædeutik, psykologi, etik) som Monrad gav ut i trykken til
bruk for forelæsningene, kan ikke regnes for noget. Om den smule undtagelse det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
