Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 6. Motslag og kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
svare paa et realt filosofisk eller psykologisk problem ved at utstede en
veksel paa et dialektisk begrep.
Hermed er i grunden den virkelige forklaring git til at hegelianismen
maatte komme tilkort i Norge; den opfylder ikke de vilkaar som
nødvendig maa være forhaanden der en filosofi skal utføre et frugtbart verk1.
Det kan mere i det enkelte pekes paa visse ting som voldte at
hegelianismen i Norge maatte faa saa ringe værdi.
Vigtig for enhver tankegang er, hvordan det er fat med det en kunde
kalde dens historiske ikjædning. I Tyskland passet Hegel med sin
lære om begrepsrealiteten historisk ind i tankesituationen efter Kant. Og
noget lignende kan siges om andre land der Kant hadde virket efter. Men
i Norge er det ikke synlig uten hos en enkelt mand (Treschow) at nogen
har følt trang til at løse just den kantiske knute. Forsaavidt kan man
ikke si at hegelianismen kom til at opfylde et dyptfølt savn. Man overtok
den da ingen bød noget likere. Men dette maatte fra første stund binde
den løst til det norske sind. At dvæle ved faciten i et regnestykke gir
først da nogen større tilfredshet, naar man har strævet nogen stund med
at løse opgaven.
Til det kom endvidere dette. I Norge var man ikke bare uten en
nævneværdig filosofihistorisk fortid, man hadde overhodet ingen rigdom
paa videnskabelige eller filosofiske utgangspunkter. En av filosofiens
hovedopgaver i landet maatte være at føre nyt til i saa maate. Men til
at gjøre noget saadant var hegelianismen efter sit grundto litet skikket.
Retningens væsen var den rent logiske konstruktion, med faa konkrete
tankeemner. Læg saa til at det abstrakte indhold i dens lære bare daarlig
lot sig skille fra det sprog denne lære var blit utformet i (det
tyske), og at de norske universitetslærere med sit sterkt danskformede
maal-føre hadde litet av hjemlig at bytte tysken om med, og det vil forstaaes at
hele denne filosofi maatte virke som noget fjernt og skematisk. Ikke la
den reale emner ind paa tanken, og ikke gjorde den dansk-tyske form for
ræsonnementet tingen bedre.
Den historiske rolle for hegelianismen her som andetsteds blir
avgjørende bestemt ved forholdet til den øvrige videnskabelighet. Filosofisk
tænkning og det som ellers uttrykker tidens aandelige høidestillinger, maa
1 I motsætning til det som her er hævdet, staar Monrads redegjør for den filosofiske
metode i propædeutikken § 75. Den sande metode er den objektiv-dialektiske, der
blot følger begrepets (tingens) egen (immanente) dialektik eller utvikling igjennem dets
momenter. Alt er her feil eller faafængt. Filosofien eier ikke bare én sand metode;
den maa som al sandhetssøkning skifte metoder; en av metodene er den her unævnte
genetiske. Hvad faar man til slut at vite om tingene ved at henvises til at finde hos
dem en bloc en egen dialektik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
