Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 7. Den liberale nationale politik i Norge og den filosofiske nyorientering i samtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
257
tilhold hos romantikken. Sammen med denne seier kom en stormbølge
med politiske frihetsidealer, de gamle revolutionsprincipper i ny skikkelse.
Hjemme i Norge kommer fra nu av de nationale farver mere kjendelig frem.
Ut av den uklare folkelige bakgrund løsgjør sig en kjæmpeskikkelse, Henrik
Wergeland. Han blir likesom Norgesfolket i individuel personifikation,
den første legemliggjøring av aanden hos dette folk, som tror- sig gildt
som det gjæveste, kaldet til at være med paa det største. Og det som
hans land endnu har at drages med av halvkultur i seder, av usans i
vedtægter, det lider dette fuldblodsgeni paa sin egen utæmmede, mishandlede
person. Mens han prydet panden paa det unge Norge med sin digtning
og sang seierstrygge kvad ut om sit folks tro og sit folks drømmer.
Hadde den norske nationaltanke fundet sin store profet i Henrik
Wergeland, saa kom 40—50-aarene med flere avgjørende nye tilskud til norsk
nationalt liv, og en norsk renæssance blev indviet med vegtige bidrag fra
flere hold. Nationalitetsfølelsen saa at si fortættet sig i flere lag, det ene lag
delvis forbundet med det andre med skjulte traaden Den norske
historieskriving blev grundlagt av Keyser og Munch. Kunsten fik utpræget norske
talsmænd. Det stod frem en egen norsk eventyrforskning. Delvis
overdækket blev det lag som repræsenterte Ivar Aasens verk, det verk som
viser at de norske bygdemaal lar sig føre ind under en væsentlig fælles
grundform 1. Det gjorde sig først gjældende med nogen større magt efterat
den nationale strid var kjæmpet ut paa andre omraader. Hvorom
alting er, paa flere punkter kom man snart til at merke at nationale skatter
var blit løftet. Det randt op en ny litterær tidsalder, med norsk
romancedigtning, sagaroman og nationalhistoriske skuespil i romantisk aand.
Nationalaanden hadde fra disse kilder stof til at livnære sig i de
kommende aar. Sandt nok, det var mest digtning, kunst og politik som laante
kraft og maal fi«a det hold, men som vi skal se, er ogsaa filosofien i landet,
om end først ad omveier, blit berørt av den aandelige situation som blev
skapt paa denne maaten.
I denne grotid faldt revolutionen av 1848. Den vakte i Norge ikke
slik bevægelse i sindene som julirevolutionen i 1830; historisk reducerer
virkningen herhjemme sig omtrent til de stemninger den vakte hos de to
vordende høvdingeskikkelser i vort aandsliv, digterne Ibsen og Bjørnson.
Det var andet man tænkte paa herhjemme i hine dager. Tonen blev git
av mænd som ikke hadde megen sans for revolutionære tanker. Gerhard
1 Den mest europæisk utdannede tænkerindividualitet blandt tidens norske digtere blev
— naar det sees hen til hans ry og anseelse i samtiden — et frivillig offer for den
form (folkemaalet) han valgte at offentliggjøre sine nationale, lyriske og livsfilosofiske
tanker i. Jeg sigter til Äasmund Olafsen Vinje.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
