Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 9. Kritikere og videnskapsmænd som talsmænd for den nye tænkemaate. Ernst Sars og Nyt Tidsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
81
Sammen med Sars arbeidet flere i tidsskriftet for et lignende maal.
Olaf Skavlan skriver »Om den aandelige karantæne«, og peker paa den
misbruk det under meningskampen blev gjort med ord som positivisme,
darwinisme, naturalisme; Emile Zola blev (1883) introducert for norsk
publikum som litterær repræsentant for naturalismen gjennem en biografisk
skisse av G. Gran. I tidsskriftet var ogsaa optat (oversatte) avhandlinger
av utenlandske granskere, især naturvidenskabelige og religionskritiske
arbeider. Princippet om frihet for tanken blev fremfor alt flittig drøftet i
sammenhæng med striden om darwinisme og evolutionslæren i det hele,
des-uten i sammenhæng med diskussionen om positivismen, som en utbredt
mening slog i hartkorn med utviklingslæren, uten at ænse at disse to
retninger kunde komme bent i motstrid med hverandre. Den sterkeste
opposition oplevde man fra gammelreligiøst hold, og en række indlæg
sigter paa at fjerne den miskjending de nye naturvidenskabelige
tankeretninger var gjenstand for fra teologenes side, eller de var direkte angrep
paa kirkelige synsmaater. Armauer Hansen skrev om Den
naturvidenskabelige vantro, Arne Garborg kom med en kritik over Heuchs paa den
tid meget læste skrift, Vantroens væsen, og Bjørnstjerne Bjørnson
hamret løs paa den teologiske lærebygning i sin magtfulde utgreining i
Nyt tidsskrift 6te bd., Om retfærdiggjørelsen. Efter prof. Gisle Johnsons
systematiske teologi.
I 70—80-aarene oplevde Norge sine sterkeste aandelige stormer;
dønningene gik dengang høit. Senere var det likesom uveiret la sig noget,
og man seilte i mere smult farvand. — Med den nye række fra aar 1892
var tidsskrift-foretagendet kommet i sving, og arbeidet for oplysning og
moderne tænkemaate kunde føres videre under bedre vilkaar. De
aar-ganger som nu kommer, har i mindre polemisk form flere indlæg om
filosofiske problemer eller om begreper som er vigtige for filosofien og dens
metoder. Sophus Torup tar sig til i en liten avhandling, Materialisme og
naturvidenskap, at rense begrepet materialisme og føre det logisk tilbake
paa dets rette plads i den videnskabelige diskussion. Ivar Flem fører
ind, i sin artikel Kriminalpsykologi, stridsemner av retsfilosofisk indhold,
idet han tar hensyn til de synspunkter som Lombroso og andre hadde
gjort gjældende til gunst for en mere deterministisk opfatning av
forbrydelsen, dens sociale og psykologiske forutsætninger. Endelig har Arne
Løchen i flere artikler drøftet moderne filosofiske spørsmaal: En artikel
Litt om hypnosen, indeholder bl. a. egne iagttagelser som angaar
drømmelivets psykologi og drøfter det sanselige og motoriske grundlag for
tanke-og viljeliv. En anden avhandling har som overskrift: Hvor langt rækker
det legemlige underlag for de sjælelige virksomheter? 1 artikelen: Natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
