Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 9. Kritikere og videnskapsmænd som talsmænd for den nye tænkemaate. Ernst Sars og Nyt Tidsskrift - 10. Digterne og den filosofiske gjenfødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
anatHon aall. H.-F. Kl.
forskning og fantasi fremhæver han bl. a. den værdi som naturvidenskapen
kan ha ved at stille opgaver ogsaa for fantasi og følelsesliv. En
avhandling om Poul Møller og Hegels filosofi gir anledning til at karakterisere
arten i den filosofi som hadde raadet grunden i Norge, helt til det omslag
i tænkemaaten kom som »Nyt tidsskrift« arbeidet for.
10. Digterne og den filosofiske gjenfødning.
Til det her skildrede oplysningsverk sluttet sig det arbeid i samme
saks tjeneste som blev fuldbyrdet av landets digtere. Hos digterne kan
man i denne sammenhæng skjelne mellem en 3-dobbelt virkning. De kan
som personligheter med udmerket indflydelse rent menneskelig ta sin del
av reformstrævet og optræ som agitatorer blandt sit folk. De kan gjennem
det de skriver, kanske uten selv at vite større om det, øve en kunstnerisk
suggestion, en stemning for nye idealer, ogsaa for filosofiske idealer i
samtiden. Endelig kan deres verker likefrem høre til de selvstændige
dokumenter for en særegen filosofisk tankegang. Alle større digtere i
Norge i disse aandsbrytningenes aar hører efter sin daad hjemme under
den ene eller den andre av disse kategorier, og somme av dem gaar ind
under mere end én av kategorierne.
Et storverk som agitator for sandhetens, frihetens og fremskridtets sak
kom digteren Bjørnstjerne Bjørnson til at gjøre i landet. Fra han var
student, traadte han i fuld bredde ind i den norske diskussionsverden, der
han hele sin levetid optok en stor del av frontsiden. Alle vidnesbyrd
gaar ut paa at Bjørnson i sig har følt kaldet til at være aandelig
foregangsmand for sit land. Hans første sysselsættelse med
romantisk-histo-riske emner forvirret ham ikke med hensyn til hans digtervilje. Allerede
i 1861 sier han selv, den er bare indledningen til noget andet som hele
hans væsen vil gaa op i: det borgerlige drama. Hans digtergjerning tar
sigte paa livsproblemene. Og digtningen var bare en av de former som
denne sterke norske personlighet virket gjennem. Bedst som han arbeidet
med at forfølge et emne som kunstner, blev han rent menneskelig
overvældet av lidenskapen for sine radikale idéer og vendte sig direkte til sit
folk gjennem taler og opsæt i aviser og tidsskrifter. Saa centralt som
han stod i norsk aandsliv, blev hans utviklingshistorie fra kirkelig
tros-standpunkt til fritænkersk religiøsitet et eksempel paa en rent almindelig
indre forvandling som skedde med sindene i hine dager. Eller rettere:
Bjørnson var med paa at skape denne forvandling. I striden om troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
