Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Kvænbyen i Fisketiden. „Matti, Jussi, Pekka og Piera“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvænbyen i I?isketiden. 115
sluttet, og den fiskende Finnebefolkning vender nu tilbage til
Vadsø for at faa Klarering af sine Bedere eller Medliskere.
Har Fisket været rigt, hersker der da en Uges Tid i
Rege-len et glad Liv i Kvænebyen. Matti og Jussi og Pekka og
Piera fra Haapajårvi, Kalajoki eller Kuusamo og andre Sogne
i det nordlige Finland — eller de starovjerske.Kareler Jeremei,
Ivan, Seder o. fl. fra Påajarvis og Kuitojårvis Bredder, der
kom næsten nøgne til Vadsø, forsultne og uden en
Skilling i Lommen, have nu gode Klæder paa en velnæret Krop
og blanke Sølvdalere i Lommen. Men disse ere ogsaa ofte
surt fortjente. Arbeidet paa Havet er haardt, Blæsten
bidende og Bekvemmelighederne i Land uhyre tarvelige. Intet
Under derfor, om Jussi og Matti efter Tilbagekomsten til den
hyggelige Kvænby føle sig fristede til at opfriske
Livsaan-derne med en Slurk af det midt i al Fiskeluft lifligt duftende
Brændevin eller Kom. Dog kun en liden Del af Gevinsten
maa anvendes, kun en ganske liden Ubetydelighed, saavidt
at de noget stivnede og støre Lemmer faa sin Smidighed
igjen. Resten af de blanke Penge maa spares og
medbringes hjem, hvor kanske en Hustru med en Flok Unger, klædte
i Traser og forsultne, længselsfuldt vente paa sin
hjemvendende Fader. Eller kanske der før Afreisen blev sluttet
Kontrakt, om et lidet „Torp", som skal betales ved
Hjemkomsten, eller kanske en gammel Moder venter sin Søn
pengerig hjem igjen for at redde hende fra Hungersnøden.
Imidlertid, eller hvordan det end er, en halvPægel kan dog
den bedste Fader eller Søn tage sig med god Samvittighed.
Til deres Ros maa man ogsaa sige, at de Fleste lade det blive
dermed og begive sig strax paaHjemveienmed største Delen
af sin Fortjeneste. Men Undtagelser findes ogsaa, og
desværre, den ædle Drik er deroppe, ikke mindre end andre
Steder, af den Natur, at jo mere man drikker deraf, des
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
