Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Samfærselsmidlerne - Nyere Vejbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
med Vandveje om Sommeren og Slæder om Vinteren.
Rigsdage og andre offenlige Møder holdtes altid ved Havet. Selv
i Syden besørgedes offenlige Ærinder ved om Vinteren at
sende Skiløbere omkring i Landet. Dog anlagdes nogle Veje,
der ikke var uden Betydning, idet man ligesom i den nyeste
Tid ved Bygning af Jærnbanerne benyttede de lange
Moræneaase, der strække sig igennem en Del af Landet, og som ved
deres regelmæssige Karakter og stenede Jord saa godt egne sig
til dette Brug. I Midten af det 16de Aarhundrede antages der
i alt at have været omtrent 2000 Kilometre Veje. Men under
den ulykkelige Tilstand, der saa ofte herskede i Landet, var
det først sent, der byggedes meget mere. Endnu i Begyndelsen
af det 19. Aarhundrede, fandtes der kun omtrent 10,000
Kilometre Veje i det store Land. Endnu ind i Aarhundredet havde
afsides afliggende Egne ofte ikke andet end Rideveje som
Forbindelse med Omverdenen. Ikke sjælden bar Befolkningen sig
ad som Indianere endnu gøre i det nordvestlige Amerika, naar
de slæbe deres Gods efter sig paa to sammenknyttede Stænger
trukkne af en Hest.
Nyere Vejbygning har været foretaget paa samme Maade
som andre offenlige Arbejder i Finland, paa en Gang med
betydelig Energi og tillige med forstandig Økonomi. Der findes
nu omtrent 44,000 Kilometre Veje, 25,000 Landeveje og 19,000
Biveje. Det er omtrent 17 Kilometre pr. 1000 Mennesker.
Staten har holdt paa Jordejernes gamle Forpligtelser til at
bygge Veje, men har hjulpet, hvor det var nødvendigt,
foretaget større Arbejder i det Offenliges Interesse, naar det var
godt at give Folk Arbejde, og særlig har Staten indladt sig
paa selv at bygge Veje i Lapmarken, hvor den spredte
Befolkning ikke selv er i Stand til at gøre det, og hvor Kronen selv
ejer største Delen af Landet. Uden store Bekostninger ved
Hjælp af det fortrinlige Materiale, der haves i Landets Grus
og Smaasten, er der bygget fortræffelige Veje lige saa gode
som andre Landes makadamiserede Chausseer. Befolkningens
Arbejde og dens Hestekraft regnes ganske vist ikke højt, naar
Omkostningen ved Landevejene anslaas til 6000 Mk. og ved
Bivejene til 3000 Mk. pr. Kilometer; men selv herved kommer
man til samlede Anlægsomkostninger af omtrent 220 Mill. Mk.
Nyere
Vejbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
