Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Katarinakanalen. Jeg skal nok være istand dertil
uden at være bange.
Dog hvor underlig en denne kunstner er!
Hvorfor maa der uvilkaarlig af en pensionær eller
kvindelig gymnasiast blive en beskeden pige, en ærværdig
moder og bedstemoder? Og jeg da? Gudskelov
jeg kunde jo ogsaa paa Nevskiprospektet glimre med
at tale fransk og tysk! Heller ikke tror jeg, at jeg
har glemt at male blomster, og jeg erindrer endnu
»Calipso ne pouvait se consoler du départ d’Ulysse«.
Ogsaa husker jeg Puschkin, og Lermontoff og alt,
alt: eksaminerne og hin skjæbnesvangre, frygtelige
tid, da jeg, alene hos gode slegtninge, som
forsikrede, at de havde »taget sig af den forældreløse«,
blev en daare, en virkelig daare; jeg husker ogsaa de
fyrige, dumme taler af hin skryder, og hvorledes jeg i
ufornuft glædede mig derved, og al den løgn og
smuds der, i det »rene selskab«, hvorfra jeg kom
hid, hvor jeg nu søger bedøvelse i brændevin.
»Horreur!« vilde kusine Olga Nikolajevna have raabt.
Og er det da virkelig ikke en horreur? Men
er jeg da selv skyld deri? Hvis jeg, som sytten
aarig pige, der i otte aar havde siddet inden fire
vægge og kun seet saadanne piger som jeg selv
og desuden forskjellige mamaer, hvis jeg dengang
ikke havde truffet paa en saadan en som denne
min kjære ven med frisur à la Capoule, men en
anden brav mand, da vilde det ikke være gaaet som
nu...
Dumme tanke! Findes der da gode mennesker,
har jeg seet saadanne efter og før min katastrofe?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
