Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skal jeg tro, at der er gode mennesker, naar der af
de dusin, som jeg kjender, ikke er en eneste, som
jeg ikke kunde hade. Og kan jeg da tro, at der
gives nogen, naar der blandt dem findes egtemænd
med unge fruer, og børn (næsten børn — fjorten,
femten aar) af gode familjer, og gamle skaldede,
værkbrudne, udlevede?
Kan jeg da tilsidst andet end hade og foragte,
naar jeg, uagtet jeg selv er et foragtet og
foragteligt væsen, blandt dem ser folk som en vis ung
tysker, der paa armen ovenfor albuen havde et
navnetræk indætset i huden. Han forklarede mig
selv, at det — var hans forlovedes navnetræk. »Jetzt
aber bist Du meine liebe, allerliebteste liebchen,«
sagde han, idet han saa paa mig med tindrende
øine og dertil deklamerte digt af Heine. Ja med
stolthed oplyste han mig om, at Heine — var en
stor tysk digter, men at der hos dem — hos tyskerne
nemlig — var endnu større digtere, som Gøthe og
Schiller, og at der kun i et saa genialt og stort folk
som det tyske kunde fødes saadanne digtere.
Hvilken lyst jeg fik til at klore mig fast i hans
ækle flødeansigt!
Men istedet derfor slugte jeg i et drag et glas
portvin, som han trakterede med, og glemte det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
