Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attalea princeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
63
sydens natur, men elskede ogsaa luft og frihed.
Drivhuset var ogsaa for det et fengsel. Naar jeg,
som er et intetsigende græs, lider saa uden min
graa himmel, min blege sol, mit kolde regn, hvad
maa saa ikke dette smukke, mægtige træ lide i
fangenskabet ! Saa tænkte den, slyngede sig ømt
om palmen og kjærtegnede den. Hvorfor er ikke
jeg et stort træ? Jeg vilde have fulgt dens raad.
Vi skulde have vokset sammen og i forening gaaet
ud i trihed. Saa skulde ogsaa de andre faaet se, at
Attalea havde ret.
Det selv var ikke noget stort træ, men bare et
lidet, vissent græs. Det kunde kun saa meget
ømmere sno sig om Attaleas stamme og tilhviske
den sin kjærlighed og ønske om lykke til forsøget.
»Naturligvis er der hos os ikke saa varmt,
himmelen ikke saa ren, regnet ikke saa yppigt som
i eders land, men desuagtet har ogsaa vi himmel og
sol og vind. Hos os er der ikke saa prægtige
vekster som De og Deres kamerater , med saa
store blade og smukke blomster; men ogsaa hos
os vokser meget smukke trær: furu, gran og birk.
Jeg er et lidet græs og vil aldrig naa ud i frihed;
men De er saa stor og sterk! Deres stamme er
sterk, og De har ikke langt igjen at vokse for at
naa glastaget. De vil bryde gjennem det og gaa
ud under Guds frie himmel. Da kan De fortelle
mig, om alt der er ligesaa smukt, som det var.
Ogsaa dermed vil jeg være tilfreds. «
»Hvorfor, lille græs, vil Du ikke gaa ud sammen
med mig. Min stamme er fast og sterk; støt Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
