Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attalea princeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
64
til mig, kryb opover langs min stamme. Det er
en bagatel for mig at bære Dig med bort.«
»Nej, hvorhen skal jeg! Se bare, hvor vissen
og svag jeg er; jeg er ikke istand til at rette op
en eneste af mine grene. ’ Nej, jeg er ingen kame
rat for Dem. Voks og vær lykkelig! Kun beder
jeg Dem, husk engang imellem paa eders lille
ven ! «
Saa begyndte palmen at vokse. Forhen havde
besøgerne af drivhuset beundret dens uhyre vekst ;
men nu blev den hver maaned endnu høiere og
høiere. Direktøren for den botaniske have tilskrev
en saa rask vekst god pleie og pralede af den kyn
dighed, hvormed han indrettede drivhuset og gjorde
sine sager forresten.
»Ja, se paa denne Attalea prineeps, « sagde han
»Sjelden vil man selv i Brasilien træffe paa saa
store eksemplarer. Vi har sat al vor viden til, forat
planterne i drivhuset skulde udvikle sig lige saa
frit som i fri luft, og jeg synes, det er lykkets.«
Idet han sagde disse ord slog han med en vel
tilfreds mine mod den haarde stamme med sin stok,
og slagene gjenlød høit i drivhuset. Palmens blade
begyndte at skjælve ved disse slag. O, hvis den
kunde sukke, hvilket vredesskrig skulde da ikke
direktøren faaet høre!
Han indbilder sig, at jeg vokser til hans fornøi
else, tænkte Attalea. Ja, lad ham tro det!
Og den vokste, idet den unddrog sine rødder og
blade al saft og kraft, men alene anvendte dem til at
strække sig ud i høiden. Undertiden syntes den, at
afstanden til hvælvingen ikke blev mindre. Da an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
