Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
73
og jeg falder atter ned. Det blev igjen mørkt for
migi Jeg ser intet mer.
Jeg vaagnede. Hvorfor ser jeg stjernerne lyse
saa klart paa Bulgariens mørkeblaa himmel ? Er jeg
da ikke i mit telt? Hvorfor har jeg krøbet ud af
det? Jeg gjør en bevægelse og føler en pinlig
smerte i benene.
Ja, jeg er saaret i slaget. Mon det er farligt
eller ikke? Jeg føler med haanden paa benet der,
hvor det gjør ondt. Baade det høire og det venstre
ben er bedækkede med størknet blod. Det gjorde
endmere ondt, naar jeg rørte ved dem. Det er lige
som tandpine: en vedvarende smerte, der trænger
lige ind i sjælen. Det suser for mine øren, hovedet
er tungt. Uklart fatter jeg, at jeg er saaret i begge
ben. Men hvad kan dette betyde ? Hvorfor har man
ikkefundet mig? Tyrkerne har vel ikke slaaet vore
folk? jeg begynder nu at erindre, hvad der var
foregaaet med mig, i begyndelsen dunkelt, saa
klarere og klarere, og jeg kommer til den slutning,
at vi aldeles ikke var slagne. Hvorfor er jeg faldt
— det husker jeg forresten ikke; men det erindrer
jeg, at alle løb fremad ; det kunde jeg ikke, men
saa kom noget blaat for mine øine — og det netop
paa den lille slette paa toppen af høien. Vor lille
bataljonschef havde vist os til denne slette. »Børn,
der skal vi hen!« raabte han til os med sin klang
fulde stemme. Og vi var der, følgelig var vi ikke
slagne . . . Men hvorfor har man ikke fundet mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
