Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerjænten
17
var os, kan du ænnu ikke læse! Og du er et barn på
10—12 år. Vil du ikke gjærne lære at læse?« Hun
slæpte efterhånden frem, at det vilde hun nok. »Så
kom med mig, vi må straks ta fat!« Hun rørte på sig,
men for at se in i huset. »Ja, sig det til din mor,« sa
han. Moren gik nætop forbi, og da hun så barnet tale
med en fremmed, kom hun ut på stenhællen. »Han vil
læse med mig,« sa barnet tvilrådig, med øjnene på
moren. Denne svarte ikke, men satte begge hænder i
siden, og så på Ødegård. »Deres barn er et vankundigt
barn,« sa han; »pe kan ikke forsvare for Gud og
mennesker at la henne gå således.« — »Hvem er du?«
spurte Gunlaug skarpt. — »Hans Ødegård, søn av eders
præst.« Hennes ansigt klarnet litt, hun hadde hørt idel
godt om ham. Han begynte igjæn: »Når jeg engang
imellem har været hjæmme, har jeg lagt mærke til dette
barn. Idag er jeg biet minnet om henne på ny. Hun
må ikke længer øve sig bare på det som er slet.«
Morens ansigt uttrykte tydelig: »Hvad raker det dig?«
Men rolig spurte han: »Hun skal jo dog lære noget?«
— »Nej.« — En let rødme fløj over hans åsyn:
»Hvorfor ikke?« — »Er de kanske bedre, de som lærer
noget?« Hun hadde kun gjort én erfaring, men den holdt
hun fast. — »Det undrer mig at noget menneske kan
spørge derom!« — »Ja visst; — jeg vet de er ikke
bedre;« hun gik ned ad trappen for at få ænde på dette
tøv. Men han gik like i vejen for henne: »Her er en
pligt som De ikke skal gå forbi. De er en
uforstandig mor.« Gunlaug målte ham fra top til tå; »hvem
har sagt dig hvad jeg er?« sa hun, idet hun gik forbi
ham. »Det har De selv, og nætop nu; ti De måtte
ellers ha set at dette barn går til grunne.« Gunlaug
vændte sig, øje møtte øje; hun så han vedstod hvad han
hadde sagt, og hun blev rædd. Hun hadde kun omgåts
sjømænn og forretningsfolk; et sådant sprog hadde hun
aldrig hørt. »Hvad vil du mit barn?« spurte hun. —
»Lære henne hvad der hører til hennes sjæls frælse, og
så se hvad hun skal bli.« — »Mit barn skal ikke bli
2 — Bjørnson: Fiskerjænten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
