Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Fiskerjæntiii
annet æn det jeg vil.« — »Jo, hun skal; hun skal bli
det Gud vil.« — Gunlaug blev dum; »hvad vil det
sige?« sa hun og kom nærmere. — »Det vil sige, at
hun skal lære hvad hun har fåt ævner til; ti derfor har
Gud git dem.« — Nu kom Gunlaug ganske nær; »skal
jeg da ikke rå for henne, jeg som er hennes mor?«
spurte hun, som vilde hun virkelig læres. — »Det skal De,
men De må agte på andres råd, som vet bedre; De må
agte på Vorherres vilje.« — Gunlaug stod en stund
stille. »Æn om hun lærer for meget,« sa hun;
»fattigmanns barn!« la hun til og så ømt på datteren. — »Lærer
hun for meget for sin stand, har hun dermed nådd en
ånnen stand.« — Hun fattet straks hans mening, men
sa som for sig selv, idet hun så mere og mere
tungsindig på barnet: »Dette er farligt.« — »Derom er ikke
spørsmål,« sa han mildt, »men om hvad der er ret.« —
Hennes stærke øjne fik et underligt uttryk; hun så
atter gjænnemtrængende på ham: men der lå så megen
sandhed i hans stemme, ord, åsyn, at Gunlaug følte
sig slåt. Hun gik hen til barnet, la hænderne om
hennes hode og kunde ikke tale.
»Jeg skal læse med henne, fra nu av til hun er
konfirmeret,« sa han som for at hjælpe henne; »jeg ønsker
at ta mig av dette barn.« — »Og så vil du ta henne fra
mig?« Han studset og så spørgende på henne. »Du
forstår det visst bedre æn jeg.« kjæmpet hun frem;
»men var det ikke fordi du nævnte Vorherre« •— hun
stanste; hun hadde klappet datterens hår til rette, nu
tok hun et tørklæ av sig selv og bant henne om halsen.
Hun sa ikke på ånnen måte at barnet skulde få folge
ham, men hun skyndte sig bak om huset, som vilde hun
ikke se det.
Han følte ved denne adfærd en pludselig frygt for det
han i ungdommelig iver her hadde påtat sig. Men
barnet følte frygt for den som første gang hadde
overvunnet hennes mor, og med denne gjænsidige frygt gik
de til sin første undervisningstime.
Fra dag til dag syntes han imidlertid at hun vokste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
