Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Fiskerjænten
Da blegnet hun, så op på dem og ned igjæn i boken
på de kjænte slyngninger; — der er ting der træffer
hjærtet som en kule, ting man trodde at være flygtet
hundre mil ifra, men ser like foran sig; — her på første
blad stod skrevet: Hans Ødegård. Rød som blod ropte
hun: »Er boken hans? — Kommer han hit?« hun rejste
sig. •— »Han har lovet det,« svarte Signe, — og nu
husket Petra, at det var en præstefamilie i Bergens stift
som han hadde været sammen med i utlandet, hun var
kun rejst i en runding, hun var faret like mot ham.
»Kommer han kanske snart? Er han her kanske?« hun
vilde straks fly videre. — »Nej, han er jo syk,« sa
Signe. •— »Ja, det er sant, han er syk,« sa Petra smærtelig
og sank sammen.
»Men sig mig,« utbrøt Signe, »De skulde da vel ikke
være —« »Fiskerjænten?« fullførte provsten. Petra så
bønlig op på dem. »Jo, jeg er Fiskerjænten,« sa hun.
Men hænne kjænte de godt; ti Ødegård hadde jo ikke
talt om annet. »Det er en annen sak,« sa provsten, —
han skjønte her var noget i stykker som hadde venners
hjælp behov; — »bliv her så længe!» sa han. — Petra
så op, hun så det blik hvormed Signe takket ham; dette
gjorde henne så godt, at hun gik bort, tok begge Signes
hænder (ti mere turde hun ikke) og sa, skjønt med
un-selighed: »Jeg skal sige Dem alt, straks vi to er alene.«
En time efter kjænte Signe hele Petras historie, som
hun straks meddelte sin far. På hans råd skrev Signe
samme dag til Ødegård og vedblev dermed, så længe
Petra var i deres hus.
Men da Petra den kvæll la sig til hvile i den svære
dunseng, i et lunt værelse med knittrende bjørkeved i
ovnen og det Nye Testamente lagt mellem de to lys på
det hvite natbord, — takket hun, idet hun grep boken,
sin Gud for alt, det onde som det gode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
