Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Fiskerjær.tän
for at hindre Signe i at fortælle — vilde så in igjæn,
men provsten holdt døren, det var ikke at tænke på at
få den op, og så dunket hun på utenfra med begge
hænder, sang, trampet, for at overdøve Signe, som blot
talte højere, og da provsten hadde hørt alt og var
kommet i samme latter og glæde som Signe over denne nye
måte at læse klassikerne på, åpnet han; •— men da
løp Petra..
Efter aftensbordet, hvor Petra hadde deltat og var
biet tilbørlig ærtet av provsten, måtte hun til straf
overhøres i hvad hun kunde utenad. Det viste sig da at
de mest berømte scener kunde hun virkelig, og ikke
blot én rolle i dem, men alle. Hun sa det frem som man
plejde at læse det; undertiden vilde det ta ild, men hun
dæmpet den straks. Neppe mærket provsten dette,
før han vilde ha noget mere uttryk, men hun blev blot
mere sky. Det gik bestandig videre, de holdt på i
timevis; hun kunde de komiske scener, som hun kunde de
tragiske, de spøkende som de alvorlige; hennes
hukommelse vakte både forundring og latter, hun lo selv
med og bad dem bare prøve.
»Jeg vilde ret ønske, at de stakkars skuespillere
hadde blot ottendedelen så godt næmme som du,« sa Signe.
— »Gud fri henne fra nogensinne at bli skuespiller,« sa
provsten og blev med én gang alvorlig. — »Men, far;
du tror da vel ikke at Petra tænker på sån’t?« sa Signe
og lo; »jeg kom bare til at nævne det, fordi jeg altid
ser stadfæstet, at den som fra ungdommen er opdraget
med sit sprogs poesi, har slet ingen længsel til at gå til
scenen, mens den som ikke kjænner synderlig til poesi,
før han blir voksen, sværmer derfor; det er den på é n
gang vakte længsel som forfører ham.« — »Dette er
visst meget sant. Sjælden går et virkelig dannet
menneske til scenen.« — »Og ænnu sjældnere et poetisk
dannet.« — »Ja, sker det, så er der vel en
karaktermangel med, som gjør at forfængeligheden og
letsindigheden får overtaket. Jeg har kjænt mange skuespillere,
både fra min studietid og fra mine rejser; men jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
