Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93 Fiskerjænten
pe, hun vilde bort for hvær pris; hun lo, mens hun
brø-tes, men der hang tårer i hennes øjne; — da slåp Signe
—• Petra ut, men Signe efter. Begge in på Signes
kammer.
Der tok Signe henne om halsen, og Petra slog sine
armer om henne. — »Gud, vét I det?« hvisket hun. Og
Signe hvisket igjæn: »Ja, vi var deroppe med
rådsdren-gen, han hadde set dig — og vi fandt stigen!« — Nyt
skrik og ny flugt, men denne gang blot hen i
sofahjørnet, hvor hun gjæmte sig. Signe kom snart efter, hun
la sig halvt over henne og fortalte in i øret på Petra
den hele opdagelsesrejse med dens brænnende følger;
— det som for en stund siden hadde kostet henne både
tårer og frygt, syntes henne nu så morsomt at hun
fortalte det med lune. Petra hørte og stoppet ørene, så op
og gjæmte sig skiftevis. Da Signe var færdig, og de
atter begge hadde sat sig sammen der i mørket,
hvisket Petra: »Vet du hvad det er? .... Jeg kan umulig
sove klokken ti, når vi går hvær til sit; det vi har læst,
har ænnu for meget magt over mig. Så lærer jeg dei
utenad, alt det beste av det; jeg kan på den måte hele
scener utenad og læser dem så højt for mig selv. Da
vi kom til Romeo og Julie, syntes mig dette det
dejligste på jorden; jeg blev vill og gal, jeg måtte prøve hint
med taugstigen, jeg hadde aldrig før tænkt at man
kunde komme op og ned ad en taugstige .... jeg fik
fat i nogen snorer.. og så har den skjælm ståt nede og
set på! — Ja, det er ikke til at le av, Signe, det er så
guttet; jeg blir heller aldrig annet æn en gut, — og
nu er jeg naturligvis imorgen til eventyr for hele
bygden!« Men Signe, som atter var kommet i latter, fallt
over henne med kyss og klap og løp ut: »Nej, dette må
far vite!« — »Er du rasende, Signe!« — den ene efter
den annen like så flyvende in igjæn som de hadde faret
ut. I stuen rente de næsten provsten overænde, som
just skulde ut for at se hvor de var biet av. Signe
begynte at fortælle, Petra med et skrik’ ut igjæn, men
sanste utenfor døren, at hun nætop burde være biet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
