Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Fiskerjænten
de i gangen, han drog rejsestøvler og klær av, og talte
med piken der hjalp ham; provsten rejste sig for at gå
imot ham, men vændte om for ikke at sætte de to piker
alene; — atter talte den fremmede i gangen og nu
nærmere, så stemmen bragte alle tre til at se op, men
Petra til at rejse sig og nagle øjnene i døren. — Der
bankedes på; — »kom in!« sa provsten i bevægelse,
en mann med lyst åsyn og briller stod i døren, Petra
gav et skrik og sank ned igjæn: — det var jo Ødegård.
Han kom ikke uvæntet for provsten og Signe; ti han
var væntet til præstegården til julen, skjønt ingen
hadde sagt Petra det; men at han kom nætop nu, var jo
forsynets førelse, det føltes straks av dem alle.
Petra sanste intet, før han stod foran henne og holdt
hennes hånd. Han vedblev at holde den, men sa intet,
heller ikke hun; ■— hun kunde ikke engang rejse sig.
Men der kom to tårer trillende ned ad kinnerne, mens
hun vedblev at se på ham. Han var meget blek, ellers
ganske rolig og kjærlig: han drog sin hånd ut igjæn, gik
ned over gulvet og siden bort til Signe, som var krøpet
m imellem sin mors blomster i det borteste vindu.
Petra længtes efter at være alene, hun drog sig
derfor tilbake. Signe fik travelt i huset, hvorfor provsten
og Ødegård satte sig på kontoret med et glas som den
rejsende trængte til. Her fik han i korthed hvad de
siste dager hadde bragt, blev meget tankefull derved,
men yttret intet. De blev også på en egen måte avbrutt.
« *
Foran vinduerne kom to kvinner og tre mænn gående,
en efter en, og provsten så dem næppe, før han sprang
op: »Der er de igjæn! — Nu må vi ha tålmod.« — In
kom først kvinnfolkene, så mænnene, langsomt, taust.
De stilte sig op langs væggen under bokhvlderne og
midt imot sofaen, hvor Ødegård sat. Provsten satte
stoler frem og hæntet flere fra stuen; de satte sig også
alle med untagelse av en ung mann, bymæssig klædd,
som vægret sig og blev stående op efter dørkarmen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
