Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Fiskerjænten
ikke uten et trossigt uttryk og med begge hænderne i
lommen.
Efter en lang taushed, hvori provsten stoppet sin
pipe, og Ødegård, der ikke røkte, tok dem i øjesyn,
begynte ændelig en lyslett, blek kone på henved 40 år
samtalen. Hennes panne var temmelig smal; hennes
øjne store, men sky; de visste ikke ret hvor de skulde
holde sig. Nu sa hun: »Han far holdt en vakker
præken idag, det høvde hvad vi just tænkte på; — for vi
på Øjgarene har i det siste talt meget om fristelse.«
-—• Hun sukket; en mann med et kort, knapt
underansigt og et stort, bredt overansigt sukket også: »Herre,
vogt vore veje! Bortvænd mine øjne, at de ikke ser til
forfængelighed!« — Og Else, hun som først hadde talt,
sukket atter cg sa: »Herre, hvormed skal en ung holde
sin sti ren, at han går efter dit ord?« — det klang i
hennes munn noget underlig; ti hun var ikke længer
ung. Men en middelaldrende mann, som sat med hodet
på skakke cg vugget og vugget, idet øjenlågene aldrig
var rigtig løftet, sa som ut av halvsøvne:
For fristelser og satans stød
ej nogen fri kan være,
som haver part i Jesu død
og Kristi navn vil bære.
Provsten kjænte dem for godt til ikke at vite at dette
blot var inledning; derfor væntet han, som om ingenting
var sagt. skjønt der atter fallt lang stillhed med sukke.
En lav kvinne, som blev ænnu lavere derved at hun
lutet, og som var intullet i en så urimelig mængde
tørkiær, at hun så ut som en pakke — ansigtet var
aldeles borte — begynte nu at rugge og flytte, og lot
ændelig et par »hm, hm!« høre. Straks skræmtes den lyse
kone op og sa: »Der er slut på al slags spill og dans i
Øjgarene nu; .. men ....« hun stanste igjæn, hvorimot
Lars, han med det store overansigt og det korte
underansigt, holdt frem: »— Men nu er der én mann, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
