Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 Fiskerjænten
han Hans spillemann, som ikke vil slutte.« — Da
også Lars betænkte sig på resten, kom den unge mann
med den: »For han vet, at også provsten har et spill
hvorefter de både danser og synger her i præstegården.«
— »Det kan vel ikke være større synd for ham, æn det
er for provsten,« sa Lars. — »Det er så, at provstens
spill nok er dem til fristelse,« sa Else varsomt, som for
at hjælpe på det. Men den unge mann la stærkere til:
»Det forarger de umyndige, som skrevet står: Hvo som
forarger en av disse små, ham var det bedre, at der
hængtes en møllesten om hans hals, og at han
nedsænktes på havsens bund.« — Og Lars avløste ham:
»Vor begjæring til dig er derfor, at du sender bort
spillet dit eller brænner det op, så det ikke er til forargelse
....« — »for dine sognebørn.« la den unge mann til.
Provsten dampet og pustet, og sa ændelig med hørligt
stræv for at være rolig: »Mig er dette spill ikke til
fristelse, mig er det en vederkvægelse og frigjørelse.
— Nu vet I, at det som kan frigjøre vor ånd,
bringer os nærmere til at motta og forstå; derfor tror jeg
ganske visst, at sådant som dette spill er mig til hjælp.«
— »Og j e g vet der er præster som ifølge Pauli ord
allikevel vilde forsage derfra, når sognebørn bad
derom,« sa den unge mann. — »Kanske jeg også før har
forståt hans ord så,« svarte provsten; »men nu ikke
længer. Man kan vel forsage en vane eller et behag;
men man skal nødig gjøre sig ensidig eller tåpelig med
de ensidige og tåpelige. Jeg handler da ikke alene ille
mot mig selv, men også mot dem jeg skal være til
eksempel; ti jeg gir dem jo et galt eksempel, et eksempel
mot min overbevisning.« Provsten kunde sjælden gi
så lang utvikling utenfor prækestolen. Han la til: »Jeg
vil ikke utlevere mit spill, ikke brænne det; jeg vil høre
det ofte; ti jeg har ofte trang til det, og jeg vilde ønske,
at også I stundimellem i al uskyldighed frigjorde eders
ånd ved sang, ved spill, ved dans; ti jeg holder sådant
for godt og rigtigt.«
Den unge mann bøjde hodet til siden. »Tvi!« spyttet
han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
