Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 Fiskerjænten
fylgje, som selv ikke visste av hvad hun hadde været
ham.
Men han var også kommet for at gjænse Petra. Hvor
langt var hun nådd? Ordet var sagt, han kunde altså
tale frit med henne derom; det var dem også begge
kjærkomment; ti så talte de ikke om fortiden.
Imidlertid forstyrredes de snart av gjæster fra byen,
inbudne og uinbudne! Sakerne stod dog allerede så, at
et eneste velnyttet tilfælde kunde bringe klarhed — og
dette førte gjæsterne med sig. Der gjordes nemlig et
stort selskap for dem, og i dette selskap, straks efter
middagen, da herrerne var forsamlet i kontoret, gled
samtalen in på skuespillet; ti en stiftskapellan hadde
set en kristelig etik ligge opslåt på provstens bord og
hadde møtt det forfærdelige ord: skuespill. Der
yppedes et hæftigt ordskifte, og midt i det kom provsten til,
som ikke hadde været ved middagen, da han var biet
bortkallt til en syk; han var alvorlig stemt, han spiste
ikke, han tok heller ingen del i samtalen; men han
stoppet sin pipe og hørte på. Straks Ødegård mærket at
provsten sat stille og fulgte, blandet han sig in, men
prøvde længe forgjæves at få mening i det; ti
stifts-kapellanen hadde for vis at rope, hvær gang et led i
bevisrækken skulde knyttes: »Jeg nægter!« (han vilde
ikke sige be-nægter) og så måtte først det der skulde
bevise, selv bevises; det gik følgelig baklængs; man var
fra skuespillet allerede kommet til skibsfarten og
skulde, for at få noget bevist i skibsfarten, nætop over i
akerbruket.
Nej, så utnævnte Ødegård provsten til ordstyrer.
Foruten ham var flere præster tilstede, samt kaptejnen,
en liten sortmusket en med umådelig mave, men et
par små ben under der gik som et stokkespill. Ødegård
gav ordet til stiftskapellanen, forat han i samlet sum
kunde fremføre hvad han hadde imot skuespillet.
Stifts-kapellanen tok ordet:
»Allerede retskafne hedninger var imot skuespillet:
Platon, Aristoteles, fordi det fordærvet sæder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
