Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Fiskerjænten
ne. Sokrates så rigtignok undertiden på skuespill,
men slutter nogen derav at han billiget det, så nægter
jeg det; ti man må se meget som man ikke synes om.
De første kristne advartes ihærdig mot skuespill, læs
Tertullian! Siden skuespillet i nyere tider er
gjæn-opvakt, har alvorlige kristne talt og skrevet derimot;
jeg nævner navn som Spener og Francke; jeg
nævner en kristelig etiker som Schwarz, jeg
nævner Schleiermacher. (»Hør!« ropte kaptejnen;
ti dette nara kjænte han.) De to siste inrømmer
tilladeligheden av dramatisk digtning, Schleiermacher
mener ændog at i private selskaper av private skuespillere
kan et godt digt opføres; men han fordømmer
skuespill-standen. Skuespillet som fag er for en kristen
en så mangfoldig fristelse, at han skal sky det, —
Men er det ikke også en fristelse for tilskuerne? At
røres av digtet lidelse, at løftes av digtede dydsmønstre,
slikt som man bedre kan værge sig imot, når man
læser, det lokker til at tro man selv er hvad man ser;
det svækker viljen, selvarbejdet, det drar os ned i
hørelyst, skuelyst, fantasilyst. Er det ikke sant? Hvem
er især på komedie! Lediggjængere som vil mores,
vellystige som vil pirres, forfængelige som selv vil sees,
fantaster som flygter hit fra det virkelige liv, det de
ikke tør gå i kast med. Synd innenfor tæppet, synd
utenfor! Jeg har aldrig hørt alvorlige kristne sige
annet!«
Kaptejnen: »Jeg blir aldeles rædd for mig selv. Har
jeg været oppi en slik ulverede, hvær gang jeg har
været på komedie, så måtte fanden —« — »Fy, kaptejn,«
sa en liten pike som var kommet in med; »du må ikke
banne, for så kommer du i helvede!« — »Ja, mit barn,
ja visst, ja visst.« •— Men Ødegård tok ordet:
»Platon hadde det samme at invænde mot
digtningen som mot skuespillet, og Aristoteles’s mening er
tvilsom. Jeg lar dem derfor fare. Men de første kristne
gjorde vel i at holde sig fra hedenske skuespill — jeg
lar også dem fare. At alvorlige kristne i den nyere tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
