Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Fiskerjænten
hånd; ti ved synet av den hadde hun engang tænkt
på det, og tingen og tanken var siden forenet. Især
hadde pianoet så meget at minne om, at det næsten var
til overvældelse. Hun blev sittende ved det uten ret
at kunne røre det, og spilte Signe, kunde hun næppe
være inne. Hun var også helst alene; Ødegård og Signe
forstod det og holdt sig for sig selv; alle mennesker
så på henne med vemodig venlighed, og provsten gik
i de dager aldrig forbi henne, uten at han strøk henne
over håret.
Ændelig kom dagen. Det var en halvklar, dæmpet
dag, det tødde i fjællene og grønnedes på akeren. De
fire holdt sig hvær på sit værelse, til den tid kom at de
sammen skulde gå i kirke. Der var foruten dem kun
klokkeren og en fremmed præst tilstede; provsten
vilde selv nyde det hellige måltid; men tillike vilde han
holde skriftetalen; ti han hadde nogen særskilte ord
at sige den bortdragende. Han talte som når de en
helligaften eller fødselsdag sat ved deres bord hjæmme.
Det vilde snart vise sig, mente han, om den tid hun
med bøn til Gud om nåde idag avsluttet, hadde lagt et
grunnlag. Intet menneske blir fullt sant, før det når
sin rette gjærning. Det var en forkynnelsens gjærning
hun fik, og den der kom med sanhed og holdt sig selv
værdig, flk den største og varigste frugt. Gud brukte
ganske visst ofte også de uværdige, så visst som vi i
højere forstand alle var uværdige; han brukte vore
længsler. Men der er en forkynnelse som intet
menneske tar ut av sin længsel alene, og d e n vilde hun dog
vel prøve at nå; alle måtte stræbe at nå det største.
Han bad henne idelig at komme tilbake til dem; ti d e t
er meningen av menighed, at samfund i troen hjælper
og styrker. Om hun fejlte, vilde hun her helst finne
barmhjærtighed, og om hun selv ikke forstod hun var
kommet bort, vilde de kjærligst kunne sige henne det.
De gik efter den hellige handling hjæm sammen, som
de var kommet; men resten av dagen var de hvær for
sig. Kun var Petra og Signe længe sammen på Petras
værelse ut over natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
