Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
hende en liden Glcrde igjen, som hun ikle mua for
smaa. Gud vcrre mig stakkels Synder naadig.
Pedro Ohlsen."
saa tiuader jeg mig at sporge, om De selv vil hen
vende Dem til Deres Moder desangcmende eller onster
saadant af mig.""
Postdagen efter bragte Brev fra Moderen, strevet
af Provst Bdegaard, den eneste, hun nu havde turdet
tro sig til; det indeholdt, at hun gau sit Minde
og opfyldte Betingelsen, den at meddele Petra, hvem
Pedro var.
Tidenden og Summen fatte hende i en egen
Stemning; det var, som Alt nu begyndte at lcrgge sig
tilrette; det var en Mindelse mere om Afrejsen.
Altsaa til hendes Kunstojemed havde gamle Per
Ohlsen spillet sine fsrste Penge fammen i Bryllupper og
ved Danse, og han, Son og Ssnneson paa forstjellig
Maade slidt og lidt. Summen var ikte stor, men den
vilde magte at bcere heude et Stykke lcenger ud i Verden
og derved ogsaa hurtigere frem.
Men som Sol steg den Tanke op, ut nu kuude
Moderen stytte til hende, hun kunde hver Dag giue
sin Mor Glcrde, hun kunde gjengjelde sin Mor! Hun
strev et langt Brev til hende hver Postdag, hun kunde
neppe oppebie Svaret. Da det tom, var det en stor
Skuffelse; thi Gunlaug takkede, men mente, „at,hver
sad bedst i Sit". Nn lovede Provsten at strive, og
da Gunlaug fik haus Brev, kunde hun ikke lcrngere
dy sig, hun maatte fortcrlle fine Sjofolk og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
