Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Kjendinger, at hendes Datter skulde blive noget Stort
etsteds og vilde have hende til sig. Derved blev Sagen
til et meget vigtigt Spsrsmaal i Byen, det bleu af
handlet baade paa Brygger og Fartsjer og i alle
Kjokkener. Gunlaug, som til denne Tid ikke havde
sin Datter, talte herefter aldrig om Andet end
„min Datter Petra", ligesom Ingen herefter talte om
Andet til hende.
Men endnu, da det lakkede mod Petras Afrejse,
harde Gunlaug ikke giuet Bested, huilket bedrsvede
Datteren meget. Derimod blev det hojtidelig lovet
hende baade af Provsten og Signe, at de begge skulde
komme ind til hende, nåar hun fsrste Gang skulde
optrcrde.
Sneen tog paa at glide af Fjetdene, det gremnede
saa smaat paa Markerne. Hun havde blot nogle Dage
igjen der paa Gaarden, hun og Signe gil omkring og
tog Farvel med Alle og Alt, iscrr med de Steder,
de sammen havde faaet kjer. Da meldtes dem af en
Bonde, at Ødegaard var oppe paa Vygarene, og at
han agtede sig ned til dem. Pigerne blev begge ganske
sky og hsrte op at gaa ud.
Men da Ødegaard kom, var han saa lys og
glad, som Ingen for havde set ham. Hans sErinde i
Bygden var at lcrgge en Folkehojskole der, og i den
forste Tid, til han sik en Lcrrer, han likte, selv at
styre den; senere vilde han sEtte Andet og Mere igang.
Han betalte paa den Maade, sagde han, noget af Fa
derens Gjeld til Bygden, og hans Far havde lovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
