Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Nu skal vi høre, hvorledes Ækvator med sine 360 Gr. bestemmer
Rekt., idet Himmelkuglen dreier engang rundt i Døgnets 24 Timer: To
paa hinanden følgende øvre (nedre) Kulminationer af Solen kaldes en
Soldag, to paa hinanden følgende øvre (nedre) Kulminationer af samme
Stjerne kaldes en Stjernedag.
Sol, Maane og Stjerner kulminerer, naar de passerer Meridianen.
Meridianen er det lodrette Plan, som gaar igjennem Zenith og Ver
denspolen, eller den Storcirkel, hvori dette Plan skjærer Himmelkuglen,
hvilken ogsaa kaldes Middagscirklen. Naar et Himmellegeme under Him
lens daglige Omdreining gaar igjennem Meridianen, siges det at kul
minere.
Naturligvis gaar Stjernerne gjennem Meridianen to Gange i Døgnet.
Tænker vi os Meridianen ved Verdenspolerne delte i to Halvdele,
kaldes den Gjennemgang, som finder Sted i den Halvcirkel, hvori Zenith
findes, .ø-vre Kulmination, den anden nedre.
Denne sidste finder oftest Sted under Horizonten.
Men for Circumpolarstjernen finder begge Kulminationer Sted over
Horizonten.
I alle Tilfælde er Heiden størst i øvre Kulmination, mindst i nedre
Circumpolarstjerner for 6o° Bredde.
(Alle Stjerner indenfor Cirkelen i denne Figur gaar aldrig ned under vor Horizont o
kaldes Circumpolarstjerner. Stjernernes Bevægelse rundt Polen er betegnet ved Pilene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
