Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Naar forøvrigt Kulmination omtales uden videre Tilføielse, menes
altid øvre.
Det Øieblik, Solen gaar igjennem Meridianen, er altsaa Middag. De
Steder paa Jorden, der ligger under samme Meridian, har altsaa Middag
og Klokkeslet fælles, men de Steder, der ligger under forskjellig Meri
dian, har forskjelligt Klokkeslet.
Solen har en saa stor tilsyneladende aarlig Bevægelse modsat den
daglige, at Soldagen blir omtrent 4 Min. længere end Jordens Rotations
tid, Stjernedagen. Naar Vaarjævndsrgnspunktet gaar gjennem Meridianen,
begynder Stjernedagen, og Stjerneuhret skal vise o*- om- os-. len Stjerne
dag vil dette Punkt bevæge sig 360 Gr., men flytter det sig 360 Gr. i
24 Timer, maa det flytte sig 180 Gr. i 12 Timer, 90 Gr. i 6 Timer,
30 Gr. i to Timer og 15 Gr. i en Time. Da nu Himmelkuglen bevæger
sig fra Øst mod Vest, vil det Punkt af Ækvator, som ligger 15 Gr. østen
for Vædderpunktet, komme en Time senere i Meridianen, det som ligger
30 Gr. østenfor, kommer 2 Timer senere o. s. v.
Med Uhret i Haanden mærker vi os en bestemt Stjerne, naar Væd
derpunktet gaar gjennem Meridianen, og Stjernedagen begynder; kommer
nu vor Stjerne 3 Timer senere i Meridianen — vi maa passe nøie paa —
saa er vor Stjernes Rekt. — eller Afstand fra Vædderpunktet — 3 Timer,
eller omsat i Grader: 45 Gr. I det Øieblik Stjernen er i Meridianen,
skjærer jo denne Parallelcirklen i det Punkt, hvor Stjernen staar,
over eller under Ækvator; er den over Ækvator skrives: Dekl. -j
(nordlig Dekl.), er den under skrives: Dekl. — (sydlig Dekl.).
Staar nu vor Stjerne 30 Grader, 5 Bueminuter, 16 Buesekunder over
Ækvator, opgir vi Stjernens Plads paa Himlen saaledes :
Vor Stjernes Rekt. 3*- om- os-, Dekl. -+- 300 5’ 16", og Astrono
merne ved paa en Prik, hvor den staar. Vi finder den ogsaa, hvis vi
har en astronomisk Kikkert, som den, nedenstaaende Tegning viser, der
baade har Time- og Deklinationsakse.
Har man en saadan Kikkert og kjender Astronomernes Maal og
Maade, kan man med Lethed finde en Stjernes Plads paa Himlen ved
Dag som ved Nat.
Rektascension er en Stjernes (eller Solen og Maanens) Afstand fra
Vædderpunktet mod Øst rundt langs Ækvator; Deklination er dens Af
stand mod Nord eller Syd fra Ækvator.
Svarer forresten aldeles til Længde og Bredde paa Jorden.
En Soldag er, som vi har hørt, 4m- længere end en Stjernedag;
Stjernerne kommer altsaa for hver Dag 4m tidligere i Meridianen end
Solen — kommer hver Dag 4m- tidligere over Horizonten —, deraf kom
mer det, at Stjernerne stadig rykker frem mod Vest, at vi har en helt
forskjellig Stjernehimmel Høst og Vaar, Sommer og Vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
