Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Stjerneskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
2goj, 2Q05, er en stor lys Taage; i store Kikkerter ser man, at den
deler sig i to, — i meget stærke Teleskoper sees en tredie Taage.
Tempel har Jjø-st den op i en stor spindelformig Taage, 15’ lang
med 3 Knuder, den sydlige er svagere end den nordlige, den midterste
er stjerneagtig fortættet og meget lys.
3379 i3384 er en temmelig lys og stor Dobbelttaage, den yderste
har en Kjærne lig en Stjerne af 9.5 Str., en tredie meget svag Taage
følger og danner sammen med de to andre — 3379, 33<H — en Trekant.
Disse Taager, samt Taagerne 3351 og 3368 ligger i en Klynge midt
imellem Regulus og Denebola.
3627, 3623 er ogsaa en Dobbelttaage, temmelig lys; den sidste, der
er den lyseste, er spiralformig med Kjærne i Midten, omgiven af en
elliptisk Ring. Taage 3727 er f lang og 2’ bred. Den anden er 5’
lang og 2.5’ bred. Disse Taager ligger midt imellem Denebola og den
fø-rnævnte Taageklynge.
3655 er en meget lys Taage, som bøt sees.
Dette er altsaa de seværdigste Taager i dette Billede.
Fra Lø-ven synes den Stjerneskudsværm at udgaa, som m^der Jor
den hvert 33te Aar.
ute og i2te Novbr. 1799 og i2te— l3de Novbr. 1833 var disse
uhyre Sværme stærkest i Amerika — i 1866 var Sværmen stærkest
i Europa.
Flere kan maaske huske disse pragtfulde Stjerneskud, der ligesom
Raketter krydsede hinanden den lange Novembernat og saaes, tiltrods
for, at Himlen havde et let Skydække om Morgenen den 13de, til Solen
var lige ved Opgangen.
Mindre oplyste Folk opover Landet var halvdøde af Skræk, fordi
de trodde, at dette var de bebudede «Tegn i Sol og Maane«.
Paa Reisen til Dyrekredsens næste Stjernebillede vil vi snakke
endnu lidt om
Stjerneskud,
for jeg syntes nogen spurgte, hvad Stjerneskud egentlig er.
Astronomerne tror, at der om Solen bevæger sig i bestemte Baner
smaa Hobe af kosmisk Materie, eller ogsaa større Masser i Form af kos
miske Støvskyer.
Naar nu Jorden paa sit aarlige Lø-b træder ind i en saadan Støvsky,
antændes disse Smaalegemer ved at støde mod vor Atmosfære og lyser
som Stjerneskud, eller forbrænde og fordampe,, medens de lyser, — en
Del fortsætter maaske sit Ljø-b i afkjeiet Tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
