- Project Runeberg -  Fixstjerner og Stjernebilleder /
44

(1895) [MARC] Author: Gunhild Wexelsen f. Voigt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44
Nogle mener, at disse kosmiske Støvskyer udvikle sig af Kometernes
Materie, ja er Dele af Komethaler.
Andre har antaget, at Stjerneskudsværme er .ø-delæggende for Ko
rneter, har foraarsaget Kometers Deling og senere Opl^sning.
(Om Kometer skal vi snakke senere).
Stjerneskuddene farer frem med en Hastighed af 30—60, ja indtil
200 Km. i Sekundet; hvor hastigt disse smaa Stjerneskud slukker, har vi
set saamangen Gang, naar de farer afsted over vore Hoder i en Røide
af 7_20 Km. — det er de nærmeste —, de fleste iler afsted i en Høide
af 70—100 Km., mange tændes allerede i en Heide af 300—400 Km.
Store Stjerneskud kaldes Ildkugler eller Meteorer, de lyser længere,
stærkere og gaar sagtere, — kan undertiden staa stille et helt Minut,
naar deres Hastighed og L^b gaar i samme Retning som Jorden.
Ildkuglerne eksploderer i Regelen og falder ned som Klumper eller
Slagger, der kaldes Meteorstene.
Meteorstene kan ogsaa falde til Jorden tiden at nogen Lysning er
set, men ofte med en stærk Larm som af Kanonskud; de trænger sjelden
dybt ned i Jorden, og en Mængde saadanne, endogsaa meget store Stene,
er blevne opsamlede og chemisk undersøgte. Kineserne, der er foran
os i saameget, er saaledes vistnok det Folk, som længst og grundigst har
studeret Astronomien, — og har allerede fra Aaret 644 f. Kr. Optegnelser
om et Fald af 5 Meteorstene.
Græske og romerske Historieskrivere nævner flere Gange Meteorfald.
Saaledes skal der 1467 f. Kr. være falden en Sten i Thracien, der
var «stor som en Vogn«.
En Sten siges at være falden ved Pindars Fø-dder.
Naturligvis ansaa man i gamle Dage Meteorstenene for mærkelige
Jærtegn: En Meteorsten dyrkedcs af F^nikerne under Navn af Elaga
bal, en anden af Frygerne som ..Gudernes Moder«. I Oldtiden troede
man, at en Sten, som faldt ned i Nærheden af Delphi, var nedkastet
af Saturn.
Den ældste Sten, som der håves sikre Oplysninger om virkelig er
faldt ned, og som er Anledning til at se, er en, som opbevares i Enis
heim i Elsass. Den er ophængt i en Lænke under Korhvælvingen i
Hovedkirken. Et latinsk Dokument, der opbevares i Kirken, fortæller,
at den med megen Larm faldt ned den 7de Novbr. 1492 og er senere
bleven forevist for Keiser Max i mil i an.
I 1768 faldt der efter et tordenlignende Brag en Sten ned ved
Lucé i Frankrige. I TBO3 faldt i Aigle (ogsaa i Frankrige) en Sten,
som veiede BV2 Kg., i 1751 faldt ved Hradschma en anden paa 35
Kg.; en i Ungarn i 1914 funden Sten veiede 97 Kg., i Sibirien er
funden en paa 700 Kg., ja i Mexico endogsaa en Meteorsten paa 300

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:13:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fixstjerne/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free