Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
findes hos Oldtidens ældste Folkeslag. Planeterne Venus og Jupiter
blev at de chaldæiske Astrologer regnet for at være de mest heldbrin
gende Stjerner, fordi de havde det stærkeste Lys og den smukkeste
Glans. Den blege Saturn derimod med sit matte Lys og sin lang
somme Gang maatte være en Bærer af alt ondt. Mars med sit rød
lige Skin ligesaa, hertil kom dens lunefulde Bevægelse - snart gik den
frem, snart tilbage, snart stod den stille — dette kunde ikke varsle noget
godt, den fortjente derfor Krigsgudens Navn.
Denne Frem- og Tilbagebevægelse forekommer naturligvis ogsaa hos
de andre Planeter, men da Jup i ters og Satur ns Baner gaar saameget
længere uden om Jorden end Mars’ Bane, maa disse Bevægelser her
forekomme saameget sjeldnere. Mars maatte altsaa have ondskabsfulde
Luner.
Da de gamle Chaldæer ikke forstod at beregne Planeternes Gang
astronomisk, er det jo rimeligt, at disse Vandrestjerner blev dem nogle
haist mystiske Fænomener ; Fantasien blev sat i Bevægelse, Astrologien
fø-dtes og næredes ligemeget af deres Religion som af deres Overtro.
Fra Mesopotamiens Sletter udbredte den astrologiske Lære sig
til alle de omkringboende Folkeslag.
Ved det makedoniske Riges Deling omkring 300 f. Kr. kom Seleu
kiderne og slog sig ned iAssy ri en. De er ikke vant til og taaler
intet Præstevælde, den gamle orientalske Theologi blander sig snart med
den græske Mythologi, og de chaldæiske Præster kom derved i Mis
kredit; en hel Del af disse maatte fortrække til Nabolandene, nogle kom
til Lille-Asien og Grækenland, trængte gjennem Tiderne videre
mod Vest og synes at være komne til Rom omkring 100 Aar f. Kr.
F.errst vinder de Fodfæste i Grækenland; det var nemlig begyndt at
gaa nedad med de gamle Guder, Grækerne modtog dem derfor med
Glæde, da de fandt Erstatning i den orientalske Mystik.
Den græske Digter Maxi mus har efterladt et Digt, der fortæller,
hvorledes Astrologien har udviklet sig, og skal være af stor Betydning
til Forstaaelsen af den græske Astrologi.
I Rom blev de ogsaa særdeles vel modtagne, for Romerne elskede
jo alt Slags Spaadomsvæsen og Overtro; de foretog saaledes aldrig noget
Skridt i offentlige eller private Anliggender, uden at Guderne blev spurgt
enten ved Fuglens Flugt og Skrig, ved Offerdyrs Indvolde eller ved Jer
tegn paa Himmel og Jord.
Da nu deres egne gamle i\nskuelser havde begyndt at tabe sig, var
naturligvis Chaldæerne dobbelt velkomne, og enhver nogenlunde velha
vende Patricier spurgte ved vigtige Begivenheder altid Chaldæerne til
raads, — ialfald ved et Barns Ferdsel eller Giftermaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
