Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Enkelte optraadte rigtignok meget skarpt imod denne Humbug, som
Cicero og Juvenal, men det hjalp lidet eller intet.
At deres Forudsigelser sjelden eller aldrig slog ind, kunde heller ikke
knække dem.
Af en hel Del Keisere blev Astrologerne betragtet som Statens vig
tigste Personer; nogle faa vilde dog ikke vide af dem, men forviste dem
af Landet. Paa samme Tid holdt ogsaa disse Keisere sine private Hof
astrologer, der havde at vaage over sin Herres Ve og Vel. Derfor blir
det noksaa forklarligt, at selv Tidens lærdeste Mænd ikke formaar ganske
at le-srive sig fra den herskende Overtro, at selv Tacitus er af den Me
ning, at man kunde læse Menneskenes Skjæbne ud af Stjernerne.
Sin værste Fiende fik Astrologien i Kristendommen. Saaledes op
traadte Kirkefedrene meget skarpt mod denne Skjæbnetro, sagde at den
var uforenelig med den menneskelige Frihed, men ganske at udrydde den
formaaede de ikke.
Med Araberne kom Astrologien ind i Bagdad til Muhamedanerne.
Her blev den astrologiske Lære underkastet en fuldstændig Revision, en
hel Del gammelt Tul og Tøv blev strøget, og nye Satser kom til, Pla
nettavler blev beregnet, til Astrologiens Tjeneste, og disse er senere komne
Astronomien til Nytte.
Idethele kan man vel antage, at Astronomien neppe havde naaet
en saadan Hø-ide, som den har, hvis ikke Astrologerne havde befattet
sig med Stjernerne og deres Gang, altsaa har de jo paa en Maade gav
net Efterslægten ved at sysle med disse Vildfarelser; sin Samtid holdt
de i Aande og bragte vel mangen Gang den enkelte Trøst og Raad.
Da det væsentlig var den Form, som udviklede sig hos Araberne,
der var den gjældende i Middelalderen, vil vi snakke sammen om den, —
den er ogsaa meget foraø-ielig denne Horoskopi, det vil sige, den astro
logiske Forudbestemmelse af den menneskelige Skjæbne.
Vi vil holde os til, hvad Hr. Observator Schroeter siger i Maa
nedsskriftet «Naturene, Februarheftet 1885:
«Østen, der betegner Dagens Begyndelse, var ogsaa Symbolet for Li
vets Begyndelse og indtog første Plads i et Horoskop. Skulde dette
stilles, blev der først undersÆrgt, hvilke eller hvilken Planet (i denne
Fremstilling regnes ogsaa Solen og Maanen med til Planeterne — Vandre
stjernerne) i den første astrologiske Time o: Fødselstimen stod over
Horizonten. Denne blev den Nyfødtes Stjerne og fulgte ham gjennem
hele Livet. Men de øvrige Planeter var ikke uden Virkning, thi efter
som de stod i de forskjellige Dyrekredses Tegn, havde de forskjellig Virk
ning, der blev mere eller mindre forøget eller formindsket ved deres
indbyrdes Stilling — de saakaldte Aspekter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
