Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Af denne sin Teori beviste han nu, baade at de Keplerske Love
maatte gjælde med Tilnærmelser, og at de ikke kunde gjaelde nøiagtig.
De da bekjendte Afvigelser fra disse (Perturbationer) forklarede han af
sin Theori og paaviste dertil flere, som man ved Observationer først
langt senere maatte være kommen efter.
Ogsaa Jordens Fladtrykning fulgte med Njø-dvendighed at Newtons
Theori.
Forresten var der en engelsk Astronom, som vilde gjøre Newton
Rangen stridig og have Æren for denne hans storartede Opdagelse, og
det var den berømte Hooke, som opdagede den første Dobbeltstjerne
(Missartim i Vædderen). Hooke paastod nemlig, at det var hans
Yttringer om de Kræfter, som virke paa Planeterne, som gav Stødet til,
at Newton undersø-gte nø-iere denne Art Bevægelse og derved bragte
den store Opdagelse for Dagens Lys.
Hooke fremlagde dog aldrig noget Bevis for denne Paastand, der
blev Aarsag til en bitter Strid mellem de to berømte Mænd; maaske
gjorde tjenstvillige Aander sit til at øge den gjensidige Uvilje og Bit
terhed.
Imidlertid udmærkede Hooke sig i høi Grad ved Skarpsindighed,
gjorde mange Opfindelser og gav Stø-det til endnu flere. I 1666
opfandt han Vaterpasset med Luftboble og den optiske Telegraf, i 1658
havde han allerede opfundet Spiralfjæren i Lommeuhret.
Vi husker, at denne mærkelige Hooke er født 1635, døå 1703.
Fra 1653 studerede han i Oxford og blev der Assistent hos Willis;
i 1662 ansattes han ved Videnskabernes Selskab som «Curator of ex
periments« og 1664 som Professor i Geometri ved «Gresham College« i
London. Fra 1678 var han Sekretær ved Royal Society.
Saa rent umuligt er det altsaa ikke, at denne store Tænker har
ydet sin Skjærv til Newtons Opdagelse.
Foruden denne Opdagelse har Newton udrettet særdeles meget i
andre Grene af Videnskaben, især i Optikken, hvor han navnlig paaviste
Lysets Sammensætning og udviklede Lysbrydningens Theori; han for
bedrede ogsaa Teleskopet, og en Art Speilteleskoper har Navn efter ham.
Newtons vigtigste Værk er «Philosophiae naturalis principia mathe
matica«, der udkom 1689.
Hans samlede Skrifter er udgivne af Horsbey og udgjør 5 Bindr
som udkom 1779—85.
Newton var Professor i Mathematik ved Universitetet i Cam
bridge og var to Gange Parlamentsmedlem for Universitetet.
Han dø-de 20de Marts 1727 og er begravet i Westminster Abbedi.
Ved Siden af ham ligger John Herschel og i Nærheden Darwin.
Paa hans Grav staar følgende Indskrift af Pope:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
