Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
«Nature and nature’s laws lay hid in night;
God said: ’Let Newton be’, and all was light. «
Den bedste Biografi af ham er «Memoirs of the life, writings and
discoveries of Sir Isaac Newton«, der udkom i London 1855 og er
skreven af David Brewster, Professor i Fysik ved Universitetet i
Edinburg og Kaleidoskopets Opfinder.
Det er altsaa disse Mænd, om hvis Liv og Virksomhed vi her har
nogle korte Brudstykker, der har bragt Astronomien saa storartet fremad ;
det er paa deres Opdagelser, der stadig bygges videre og Astronomien
udvikler sig, — det var igjen de samme Opdagelser, der fik Astrologien
til at forstumme. Vi ser, hvorledes disse lærde Herrer og andre Tæn
kere og Storaander før og efter dem Nat efter Nat studerer dette straa
lende Himmelhvælv, maaske særligt de samme Billeder, hvorigjennem
vi nu har foretaget vor Reise — Dyrekredsbillederne — for der har jo
vor Sol, vor Maane og vore S^-skendeplaneter tilsyneladende sine Baner.
I Nattens Stilhed ser vi og mindes dem alle med Beundring og Tak.
Men vi ser ogsaa mange andre, som hæver sine Øine til den for
underlige Himmel, — mange, mange blandt den store Hob, der hver
paa sin Maade har Glæde og Udbytte af den; vi ser Sa-manden paa sit
Skib, den syge paa sit Leie, den sø-vnlø-se paa sine natlige Vandringer;
friske og glade, interesserede og aandfulde Mennesker vender allesammen
sit Blik mod den samme Himmel, der er elskendes Ven og den sorg
fuldes bedste Eie. Og vi kjender Digterne!
Vi ved, hvorledes Digterne fylder hele Bind med begeistrede Skil
dringer; — hvor almindelige Mennesker ser en rød Sky, ser Digterne
en Rosenhave, — og hvorledes blir ikke den blege Maanes kolde Straaler
til fine Sjø-lvtraade eller Strænge, der fremsittre bføde, varme Melodier,—
Toner, som bare en Digtersjæl forstaar.
I en stjerneklar Nat faar Skaldene Vinger, der løfter og bærer til
ukjendte Riger, — i saadanne Timer ferdes de største Mesterværker, og
de dybeste Digte kryber frem af sit Skjul ; Digte, der er D^-ttre af
Længsel, Vemod og kjære Erindringer.
Mon ikke alt Aandens Arbeide gaar bedst ved Stjernernes gaade
fulde Lys? Men saa kommer Solen og gir Liv, Kraft og Mod, — gir
Farve til og over det Hele.
Ja, det er vidunderligt !
Den übeskrivelige Himmel med sine talløse Kloder samler saa for
underligt alt og alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
