Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
179
Denne klare Stjerne hedder forresten Karis Hjerte og ligger ret
under Mizar, den midterste Stjerne i Vognstangen eller i den store
Bjørns Hale.
2 i Jagt hundene er en rødlig Stjerne af 5.5 Str. med en blaalig
Ledsager af 8de Str. i Afstand 11.4".
15 og 17 er to gulhvide Stjerner af 5.5 og 6te Str. i Afstand 4’ 30".
— Staar lidt tilvenstre for Karis Hjerte —.
25. Hovedstjernen er af 5te Str., Ledsageren er af 7.5 Str. i Af
stand 1.1". Omljøbstid 119.92 Aar.
Σ 1606 er en hvid Stjerne af 6te Str. med en Ledsager af 7de Str.
i Afstand 1.4".
R. Lysvekslingen varierer mellem 6.5 til 7 i den lyseste Tid, til
11.5 i den svageste. Periode 340 Dage. Beregnet af Espin i 1888.
S. I 1889 opdagede Espin, at denne Stjerne er foranderlig. Fra
7de Str. synker den ned til en endnu uvis Str. i en ukjendt Periode.
Dette er de mærkeligste Dobbeltstjerner og foranderlige Stjerner; for-
holdsvis er her mange flere mærkelige Taager:
4111 er en oval Taage med Kjærne, der er opløst af d’Arrest.
4414 er en langagtig Taage med Kjærne, der er lig en Stjerne af
11te Str.
4449 er en temmelig lys og stor Taage, der er opløst i Stjerner af
Herschels store Teleskop.
Lord Rosse har set 3 Kjærner.
4485, 4490 er en Dobbelttaage. Den første er svag, temmelig
liden og uregelmæssig ; den, som følger, staar 3’ sydligere, er lysere og
større; i Herschels Teleskop er den delvis opløst i Stjerner.
4736, Opdaget af Mechain, der beskriver den som en stjerneløs
Taage, 2.5’ i Gjennemsnit, med et lysere Centrum.
»Tynd, lys Taage, lig en Komet», siger Webb, John Herschel
har set en Kjærne og Lord Rosse finder den spiralformig.
»Nu kan man samtidigt se flere Stjerner i Synsfeltet og deriblandt
en sydligt følgende Dobbeltstjerne« siger Klein.
5055. Oval, ikke lys. Herschel fandt den 9’ til 10’ lang, og hen
ved 4’ bred med en meget smuk Kjærne. En Stjerne af 8de Str. staar
foran og en liden tredobbelt følger. «Spektret er continuerligt«, siger
Huggins, altsaa er den en Stjernehob i en umaalelig og ubegribelig
Afstand. Opdaget af Mechain i 1779.
5194 er den mærkeligste Taage i Jagthundene og maaske paa
den hele Himmel.
Den blev opdaget af Messier 1773, der beskriver den som svag
og stjerneløs; imidlertid saa man snart, at Taagen var dobbelt, og at
begge havde et lysere Centrum. Den var 4½’ i Gjennemsnit, hvilket er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
