Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
180
omtrent 7 Gange Jupiters, — det vil sige, at den dækker et Rum af
50 Jupiterskiver
Herschel erklærede den for en rund, lys Taage, først omgiven af
en mørk Ring og dernæst af en svagere Taagering, lidt kløftet i den
ene Side.
Lige i Nærheden saa han en rund, meget mindre Taage, der fulgte
som en Drabant.
Men saa kom Lord Rosse med sit mægtige Teleskop og løste
Taagen op i en spiralformig Masse med et fastere, lysere Centrum
Spiraltaagen i Jagthundene.
Paa Tegningen ser vi de mærkeligste Vridninger, — ser, hvorledes
udskydende, taageagtige Lysarme føber hen til en anden Knude eller
Kjærne, der ligger langt fra Centrum.
Rosses Knuder sees meget vel paa et Fotografi af Roberts.
Denne Spiraltaage viser, ifølge Huggins, kun et Slags Spektrum,
et continuerligt, som tyder paa, at de tættere Partier, Knuderne, er
gaaet over i en flydende eller fast Tilstand; men Spektret med de 3
lyse Linjer, der fortæller om glødende Gasarter, har han ikke fundet.
I en mindre Kikkert ser man en Taageflæk 3° sydfor Benetnasch,
den yderste Halestjerne i den store Bjørn.
5272 er en brilliant Stjernehob, ogsaa opdaget af Messier, der
beskriver den som en lys Taage.
I 1783 løste Herschel Taagen op i en Stjernehob og talte over
1000 Stjerner i den; den er rigest i Midten, men der er ogsaa mange
Stjerner mod Kanterne.
J. Herschel regner Stjernerne fra 11te til 15de Str.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
