Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
omtrent 7 Gange Ju pi ters, — det vil sige, at den dækker et Rum af
50 Jupiterskiver
Her sch el erklærede den for
en mjø-rk Ring og dernæst af en
ene Side.
en rund, lys Taage, først omgiven af
svagere Taagering, lidt kluftet i den
Lige i Nærheden saa han en
som en Drabant.
rund, meget mindre Taage, der fulgte
Men saa kom Lord Rosse med sit mægtige Teleskop og føste
Taagen op i en spiralformig Masse med et fastere, lysere Centrum
Spiraltaagen i Jagthundene.
Paa Tegningen ser vi de mærkeligste Vridninger, — ser, hvorledes
udskydende, taageagtige Lysarme føber hen til en anden Knude eller
Kjærne, der ligger langt fra Centrum.
Rosses Knuder sees meget vel paa et Fotografi af Roberts.
Denne Spiraltaage viser, ifølge Huggins, kun et Slags Spektrum,
et continuerligt, som tyder paa, at de tættere Partier, Knuderne, er
gaaet over i en fiydende eller fast Tilstand; men Spektret med de 3
lyse Linjer, der fortæller om glø-dende Gasarter, har han ikke fundet.
len mindre Kikkert ser man en Taageflæk 3 0 sydfor Benetnasch,
den yderste Halestjerne i den store Bjjø-rn.
5272 er en brilliant Stjernehob, ogsaa opdaget af M ess i er, der
beskriver den som en lys Taage.
I 1783 føste Herschel Taagen op i en Stjernehob og talte over
1000 Stjerner i den; den er rigest i Midten, men der er ogsaa mange
Stjerner mod Kanterne.
J. Herschel regner Stjernerne fra ute til 15de Str.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
