Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Berenices Hovedhaar (Coma Berenice)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
181
5273 er en temmelig lys, nogenlunde stor, rund Taage, der er lysest
i Midten.
Og hermed siger vi Tak for os i dette rige, lille Stjernebillede for
at reise ind til det næste, der hedder
Berenices Hovedhaar (Coma Berenice).
Berenice Ptolomæus I’s Gemalinde, lovede at offre Guderne sit
skjerme Hovedhaar, hvis hendes Gemal kom uden Skade tilbage fra et
Felttog i Syrien.
Hendes inderlige Bøn blev opfyldt, hun holdt sit Løfte til Guderne,
lod sine skjønne Lokker afskjære og indvie i Afrodites Tempel, men
de forsvandt snart igjen derfra.
Det gik saaledes til: Dronningen sørgede i den Grad over sit dei
lige Haar, at hendes Omgivelser blev ængstelige for hende; en af hen-
des Hofdamer raadførte sig omsider med Tempelpræsten, og de to blev
snart enige om at stjæle Haaret til hende en Nat.
Da Morgenen kom, blev det Kongens Tur til Fortvivlelse; i Templet
vilde han nemlig titte paa sin Dronnings fordums saa smukke Prydelse,
der var hensat paa Alteret, - men desværre, den var forsvunden.
Imidlertid sendte Præsten Bud efter Astronomen Kanon, som
strax kom med et Trøstens Ord:
Om Natten havde der paa Himlen dannet sig et nyt Stjernebillede,
der præcis lignede et deiligt krøllet Kvindehaar, og det maatte jo være
Dronningens Lokker, som Guderne havde hentet om Natten og git Plads
mellem Stjernerne - sat mellem Jagthundene i N. og Jomfruen i S.
Paa venstre Side har Billedet en Del af Bootes, paa høire støder
det til den store og den lille Løve, samt til den store Bjørns
Bagben.
Miraklet blev besunget af Kallimachas i en Elegie, som Catull
oversatte paa Latin.
Stjernebilledet Berenices Hovedhaar har ingen store Stjerner,
men er en eneste tæt Gruppe af Smaastjerner, som minder om Kryb-
ben i Krebsen; i Kikkerten finder man mange Taager, et Par smukke
Stjernegrupper og flere Dobbelstjerner, som vi vil studere lidt nærmere:
2 er en gulhvid Stjerne af 6te Str. med en rødlig Ledsager af 7.5
Str. i Afstand 3.7".
12 er en gul Stjerne af 4.5 Str. med en blaalig Ledsager af 8.5 Str.
i Afstand 66.1".
Rekt. 12t 17.5m, Dekl. + 26° 24’.
Her ligger i en Klynge Billedets største Stjerner, der er betegnede
12 13, 14, 15, 16 og 17, de fleste er af 4.5 og 5te Str., 15 og 16 af 4de Str.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>