Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
kjender man nu 50 saadanne Stjerner, der ikke er en, men en Klynge, —
13 paa Nordhimlen og 37 paa Sydhimlen. Disse er rimeligvis i Slægt
med de saakaldte nye Stjerner, siden de har samme Spektrum: kontinuer
ligt med 3 lyse Linjer og et bredt, hvidt Baand i Midten.
Vi husker de mange nye Stjerner, som har vist sig gjennem Tiderne —
fra den første i Skorpionen, der gav Anledning til at Hipp ar ch
optog sin Stjernekatalog, til den sidste, som blev opdaget i Kusken
31de Januar 1892.
Forresten var nye Stjerner kjendt længe før Hipparchs Tid- hos
kinesiske Historieskrivere findes Antydning til, at temporære Stjerner har
været sete i Kina allerede 2240 Aar før Kristus.
De gamle var undskyldt for at undersøge Stjernernes Spektrum, de
havde jo ingen Anelse om Spektroskopet.
Den første Stjerne, der blev grundigt undersø-gt spektroskopisk, var
den nye i Kronen, som viste sig i2te Mai 1866, dernæst følger den nye
Stjerne i Svanen 1876, samt Stjernen i Andromedataagen i 1885/
Eftersom disse nye Stjerner fjerner sig, blir Spektret svagere, de 3
hvide Linjer forsvinder efterhvert, tilslut er der kun en smal, hvid Linje
i Midten, hvor det brede Baand stod.
Disse nye Stjerners Tilsynekomst forklares paa forskjellig Maade:
Astronomen Z^-llner fremsatte allerede i 1865 en Hypothese derom,
altsaa uden Kjendskab til de Resultater, der kunde opnaaes ved Spektral
analysen, kun støttet til lagttagelsen af Tycho Brahes Stjerne i Kas
siopeia (ute November 1572).
Z kliner antager, at disse nye Stjerner er Sole, som er paa Over
gangen til at blive m^rke Kloder; der har dannet sig en tynd Skorpe
omkring den lysende Kjærne, som gjOT Kloden usynlig for os, — en
vakker Dag- brister Skorpen, Slaggerne falder ned i Udhavet i det Indre
og giver ny Næring; for en Tid blusser Ilden op med forfærdelig Magt,
og en ny og straalende Stjerne sender sit Lys ud i det fjerne Verdens
rum. Denne Opblussen tåger imidlertid snart af, og Stjernen blir mindre
og mindre, tilslut usynlig som før, naar en ny Skorpe har dannet sig.
Vi ved, at enkelte nye Stjerner har blusset op og er blevet mindre igjen
flere Gange, inden de helt forsvinder, eller staar der som en ganske liden
Stjerne, der har altsaa fundet flere Slagdannelser eller Sammenstyrtninger
Sted, før Stjernen fik sit vanlige Udseende.
Denne Hypothese skal let lade sig bringe i Samklang med alle iagt
tagne Spektralfænomener.
En bemærkningsværdig Hypothese over Aarsagen til de nye Stjerners.
Opblussen er bleven opstillet af Wilsing. Wilsing bemærker, i For
bindelse med sine Undersø-gelser angaaende Stjernernes Foranderlighed
ifølge den Klinkerfuesiske Antagelse, at de foranderlige er tætstaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
