Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Dobbeltstjerner, hvis Atmosfære bliver deformeret (misdannet eller bragt
i Ulage) ved den gjensidige Tiltrækning, at de derved vundne Resultater
00-saa er anvendelige paa de nye Stjerner.
Antager man, at de foranderlige Stjerner ikke er en Stjerne, men to
(Dobbeltstjerne), der bevæger sig om hinanden, men saaledes, at de paa
en Tid kommer hinanden meget nær, til en anden Tid kommer langt fra
hinanden, vil det hænde under den første Tid, at Tiltrækningen mellem
dem vil frembringe en saa stærk Ophobning af Atmosfæren paa den Side,
hvor Stjernerne staar hinanden nærmest, at paa den modsatte Side den
indre Kjærne kommer til at skinne igjennem (ligesom Ebbe og Flod i vore
Oceaner). Det kontinuerlige Spektrum, som Stjernerne viser, er gjennem
trukket af de Absorbtionsbaand, som stammer fra de endnu med Atmos
færen bedækkede Dele af Overfladen: de fra det Indre frembrydende
Gasmasser leverer de lyse Linjer.
Fjerner nu de to Stjerner sig fra hinanden, bedækkes Overfladen
paany af Atmosfæren, og det kontinuerlige Spektrums Intensitet bliver
bestandig mindre.
De glødende Gasmasser, der paa Grund af den ringere Tæthed væ
sentlig befinder sig ovenfor den absorberende Atmosfære, afkjøler sig lang
somt, og hermed foregaar ogsaa en Aftagen af de lyse Linjers Intensitet.
For at forståa dette bedre, vil vi betragte Figuren, der viser os^ y
Jomfruens Bane; naar Stjernerne staar hinanden nærmest og særlig,
naar den inderste er størst, skulde denne tiltrække den mindres Atmosfære,
saa at vi ser ind paa den brændende Kjærne, — naar der samtidig foregaar
Udbrud af glødende Gasarter fra Stjernens Indre, er det jo rimeligt, at
der viser sig for os paa den umaadelige Afstand en større Stjerne, hvor
der før stod en mindre, eller ogsaa ser vi en ny, hvor vi før ingen havde.
Jorden og Stjernerne maa i saadanne Tilfælde staa saaledes for
1 4’%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
