Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
laget. Nu stod den der temmelig ørkesløs og overflødig,
mere lig en i Søen udløbende Landgangsbrygge end
en Bro.
Hvor mange kjære Barndomsminder knyttede sig
ikke til denne gamle Bro! Over den vandrede jeg saa
mangen Gang ved Bedstefaders Side, og naar da Veiret
var solblankt og stille, blev jeg altid tilbage en Stund,
for at see paa Fisken, som stode dernede ved de i Vån
det synlige Karfundamenter af en endnu ældre Bro, den
som faldt ned med Provsten Wessels Buskab. Disse
Fiske vare mine gamle Bekjendte; jeg var altid vis paa
at træffe dem der paa de samme Steder, thi endnu havde
ikke Engelskmanden begyndt at fare deroppe i Dalen
med sin lumske Flue. Men om Vaaren under Isløsnin
gen, naar den voxende Elv gik strid og Isflagene op
taarnede sig foran de tætstaaende Brokar og truede at
sprænge det skrøbelige Menneskeværk ! Da blev det vel
Liv paa Neby-Bro naar Kirkeklokkerne ringede og kaldte
hele Almuen til Hjælp, og Alle mødte frem med Stæn
ger, Hager, Isbiler og Øxer, for tappert at gaae løs paa
og beseire den mægtige Fiende.
Ogsaa dunkle rædselsfulde Minder fra gamle Dage
vare fæstede til Broen. I Rækværket paa den vestre Side
stod indskaaret et dybt Kors, et Udaadsmærke, som jeg
vel mangengang med stille Gysen vandrede forbi. Her
nedenunder var det, at Sima Skomager, den raske Gut,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
