Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
var bleven funden død paa Isen med knust Hoved,
medens der sad Lv af hans uldne Trøie igjen paa Ræk
værkskanten og tilkjendegav, at Kamp og Modstand
havde fundet Sted. Og aldrig fik man det oplyst, om
virkelig, som Folk troede, hans Medbeiler var Gjernings
manden.
Men denne Bro, som paa det sidste blev meget af
fældig og rystende, er nu ikke mere til. Hvis jeg ikke
feiler, blev den dog først nedrevet forleden Vaar, efterat
en ny og bedre konstrueret allerede i flere Aar havde
staaet ved Siden og taget al Færdselen fra den.
Ved Bro-Enden fandt vi Landingspladsen saa op
tagen af Baade med ankomne Kirkefolk, at vi kun med
Vanskelighed formaaede at trænge os imellem. Men
næsten alt Folket var vandret opover til Kirken, og
saaledes fik da den arme Ragnhild i sin vaade Habit,
uden at vække videre Opsigt, smutte ind paa Neby-
Gaarden, i Haab om der at erholde tørt ombytte.
Min Moder havde spurgt hende, hvad hun tænkte,
og om hun ikke var i dødelig Angst, medens hun laae
i Våndet kun hængende ved den skrøbelige Kvist. «Aa
nei,» svarede Ragnhild, «æi va itte saa rædd hell, du.
Æi tænkte bare paa, om dæ skull vaaraa stor Synd aa
slæppe Take, før æi tøkte saa, æi hadd itnaa Godt lell
aa laavvaa ette ti Vær’n. Men saa hørt æi han Bersvend
ropte: «Hald dæi bare fast, Ragnhild,» aa da laut ei
freste mi ytteste Magt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
