Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
myges; men istedetfor at vise Anger greb hun Rypen
med et: «Aa faaer jeg se?» og pegede haanlig paa en
blaa Uldtraad, som var bundet den om Benet, og som
var undgaaet min Opmærksomhed. Alles Latter lød da
paa min Bekostning, og jeg indsaae strax hvilket skam
meligt Puds, de ved Christophers forræderske Bistand
havde spillet mig. Men dette var dog en Tort, større
end et Menneske vel kunde bære, og jeg brast i en for
færdelig Graad, saa at Bedstefader tilsidst alvorlig maatte
skjænde paa den store barnagtige Gut.
Alt som vi kom høiere op i Lien bleve Bakkerne
længere og brattere. Furutræerne afløstes nu efterhaan
den af frodige Graner, indtil disse omsider vandt Ene
herredømmet i Skoven. Men mellem Granernes mørke
Kegler fremtittede ogsaa hist og her det lyse Løv af en
slank Birk, som i forgjæves Kappestrid med de mæg
tigere Naboer, tøiede og strakte sin spæde Top for at
naae op mod Sollyset. Det brune Lyng var forsvundet,
og i dets Sted bredte Blaabærriset og Ormegræsset sit
lysgrønne Tæppe over alle Tuerne, over alle de hen
smuldrende, for hundrede Aar siden omstyrtede Træ
stammers lange Gravhøie; men af og til skjød ogsaa
en vældig Kvanni) sin hule Stængel tilveirs, og den
høie Stormhats og Skovgeraniens blaae og violette Bloms
x) Angelika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
