Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ter tittede frem allesteds i de større Aabninger mellem
Træerne, hvor Dagen fik skinne ned.
Vi havde nu ei langt igjen op til Skaret eller den
Dal som adskiller Grønfjeldet fra Haverns tvert af
skaarne Østside. Øverst i denne Dal laae Skarvangen,
en Sæter som tilhørte Folkene i den anden Stue paa
Gaarden, og hvor just Mor Sigri selv laae som Sæter
kulle. Alt længe havde vi deroppefra hørt Kobjælde
klang og Gjæterens Horn og Huien, thi nu vare allerede
Kreaturene drevne i «Maarrabeta»*).
Da Lyden kom os nærmere og nærmere kunde vi
skjønne at de drevne Dalen udover, og jeg glædede mig
allerede til at træffe min gode Ven og Legekammerat
Tollef, der siden ivaar havde været med sin Moder i
Sæteren som Gjæter. Det kunde ikke være nogen Anden
end han som blæste saa vakkert i Bukkehornet og til
Afvexling sang Sau-Tralen og Gjeit-Hallingen med
skingrende Røst. Desuden kjendte jeg jo paa Stemmen
Fæhunden Budreng, hvis Gjøen tilkjendegav, at han
allerede mærkede at der var Folk nede i Veien.
De to sidste lange steile Bakker havde vi ogsaa over
*) Saa kaldes Buskabens første Udvandring paa Graesgangen,
sædvanlig varende fra Klokken fire til otte om Morgenen,
da de vende tilbage til Sæteren igjen, for efter Melkningen
og et Par Timers Hvile, atter at drage i «Langbeta», som
varer Dagen tilende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
